Blackwater fever Blackwater fever er en af de sjældne og farligste malaria-typer. Den optræder næsten altid udelukkkende efter infection af parasitten Plasmodium falciparum. Blackwater fever efterlader høj dødelighed. Symptomerne tæller ekstrem høj puls, høj feber og kuldegysninger, hyppig og kraftig vandladning, hurtigudviklende anæmi (blodmangel) og sort eller mørkerød urin (deraf sygdommens navn). Urinens karakteristiske farve skyldes den stærke koncentration af hæmoglobin (det stof, der binder ilten i blodet og giver det dets farve), som frigøres under malariaparasitternes nedbrydning af patientens røde blodlegemer. Patienter udvikler hyppigt anæmi, pga. det lave antal af fungerende røde blodlegemer. Tilstedeværelsen af blod-pigment i blod-serumet skaber normalt gulsot tidligt i sygdomsforløbet. Blackwater fever findes overvejende i Afrika og Sydøstasien. Mennesker med øget mpdtagelighed, som f.eks. ikke-imune immigranter eller perosner, som konstant er udsat for malaria, er typiske patienter. Blackwater fever optræder sjældent før patiebten mindst fire gange forud har været angrebet af malaria og været i malariaområdet i mere end seks måneder. I dag [2008] består behandlingen af antimalarie-medicin, blodtransfusion, og total sengeleje, men selv med disse forholdregler er dødeligheden på mellem 25% og 50%. ​Link TILBAGE   Text in English Blackwater fever is one of the less common yet most dangerous complications of malaria. It occurs almost exclusively with infection from the parasite Plasmodium falciparum. Blackwater fever has a high mortality. Its symptoms include a rapid pulse, high fever and chills, extreme prostration, a rapidly developing anemia, and the passage of urine that is black or dark red in colour (hence the disease’s name). The distinctive colour of the urine is due to the presence of large amounts of hemoglobin, released during the extensive destruction of the patient’s red blood cells by malarial parasites. Patients frequently develop anemia because of the low numbers of red blood cells. The presence of blood pigments in the blood serum usually produces jaundice early in the course of the disease. Blackwater fever is most prevalent in Africa and Southeast Asia. Individuals with increased susceptibility, such as nonimmune immigrants or individuals who are chronically exposed to malaria, are classic sufferers from the complication. Blackwater fever seldom appears until a person has had at least four attacks of malaria and has been in an endemic area for six months. Treatment for blackwater fever includes antimalarial drugs, whole-blood transfusions, and complete bed rest, but even with these measures the mortality remains about 25 to 50 percent. BACK