Menu List
MENU
Velkommen
Mogens M. Uhrenholt
Esther Elisabeth Uhrenholt
Konkursen
Eline M. Uhrenholt
Parrets breve
Thellefsine Uhrenholt
Niels Marinus Rahbeck
Øvrigt persongalleri
Selvbiografier
Statistik fra Shellem
Kirkerne i Shellem
Sygdommen
Gravene i Shellem og Numan
Geværet
Konferencerne i Numan
Mindestenen i Westby
FILM - Shellem 1919
FILM - Dr Mogens Uhrenholt
FILM - Torbens Amna-besøg
FILM - Numan 2006
FILM - Centenary Lecture 2018
Tidslinje
Kort
Litteratur
Presse
Links
Tak til
English summary
Book et foredrag
Kontakt

 mandag 25. maj 2008
En missionshistorie med
dramatik og martyrium

DANSK MISSION: I dag står der en kirke med plads til 3000 mennesker, hvor Eline og Mogens Uhrenholt med livet som indsats for 90 år siden anlagde deres missionsstation. Lærer Torben Uhrenholts møde med en ukendt gren af sin families historie har sat gang i nyt forskningsprojekt.


af JØRGEN STEENS


Paa Dampskibet ”Farquah” en Dags Rejse fra Africas Kyst.
Kære Broder og Svigerinde.
Da vi har Lejlighed til at sende et Par Ord fra Skibet i morgen, fordi vi læggger ind til en fransk Havn ved Navn Dakar nogle Timer... vil vi gerne sende et Par Ord til Uttrup for at lade Eder vide at vi ere vel ankommen saalangt.
Vi forlod England Onsdagen den 16 August. Sejlede ud fra Liverpool. Vi har nu sejlet 9 Dage. Rejsen gaar jo omtrent lige Syd.

Sådan indledes det brev, Eline og Mogens Uhrenholt 25. august 1916 sendte hjem til Danmark, på vej til den gerning som missionærer i det østlige Nigeria, som de havde forberedt sig til gennem så mange år. Brevet er først nu dukket op og har sammen med lærer Torben Uhrenholts overraskende møde med en ukendt gren af sin families historie i Nigeria sat gang i et nyt missionshistorisk forskningsprojekt.

Det er Torben Uhrenholts kollega, Hans Wendelboe Bøcher, som er begyndt at samle trådene til en bog om Eline og Mogens Uhrenholt. Det er en forskning, der foregår i Danmark såvel som USA, hvor Eline var født og voksede op som datter af udvandrede danske forældre.

- Historien indeholder dramaet og martyriet og giver os, takket være brevene, mulighed for at komme helt tæt på nogle af dem, der drog ud til en usikker tilværelse som missionærer, siger Hans Wendelboe Bøcher.

En historie med drama og skuffet kærlighed: Eline skulle have haft en anden, men han døde før brylluppet. Også for Mogens var ægteskabet med Eline det andet valg, idet han havde et første ægteskab bag sig.

Og drama og martyrium i forhold til det fælles kald, som forenede dem: For de hvide missionærer i Afrika var det ofte med helbredet som indsats. Mange bukkede under for de fremmede sygdomme og vendte aldrig tilbage. Også Eline og Mogens fik deres sidste hvilested i Nigeria. Begge døde de af malariasygdommen blackwater fever. De fik kun få år i Nigeria, men nåede på den korte tid at sætte deres afgørende spor. Som pionerer var de med til at lægge grunden til den selvstændige lutherske kirke, der siden voksede ud af Sudanmissionens arbejde i Nigeria.



Hans Wendelboe Bøcher (tv.) og Torben Uhrenholt med papirer og
gamle billeder - plus en mursten fra ruinerne af en af de bygninger,
Mogens fik bygget i Shellem. Mødet med Mogens og Eline Uhrenholt
har sat gang i et helt forskningsprojekt, der på et tidspunkt skal resultere
i en bog om parret.                                                       Foto: Liza Bøcher.

Hans Wendelboe Bøcher og Torben Uhrenholt er begge lærere på kulturlinjen på Horne Ungdomsskole ved Hirtshals. Undervisningen omfatter en rejse til Nigeria, og det var her, Torben Uhrenholt pludselig fik en del af sin egen historie tæt ind på livet.

I byen Numan, hvor den lutherske kirke i Nigeria har hovedsæde, står stadig den første lille missionskirke. Den blev bygget af lægen  Niels Brønnum, Sudanmissionens første missionær, som fik hjælp af en dr. Mogens Uhrenholt fra Aalborg, fortalte ærkebiskoppens kone, da elever og lærere fra Horne var på besøg. Mon det var noget af Torbens Uhrenholts familie?

- Næh, det troede jeg ikke. Det havde jeg i hvert fald aldrig hørt om, fortæller Torben Uhrenholt, der samtidig undrede sig over navnesammenfaldet.

Tilbage i Danmark gik han i gang med at undersøge de eventueelle familiebånd og fandt frem til, at de ganske rigtigt langt ude var i familie med hinanden, idet Mogens var fætter til Torbens bedstefar.

På en ny Nigeria-rejse i år har Torben Uhrenholt besøgt Shellem, 45-50 kilometer fra Numan, hvor Eline og Mogens Uhrenholt for 0+ år siden anlagde deres nye missionsstation, og hvor man stadig kan finde Mogens' gravsted.

Mogens Marinus Uhrenholt var født 1876 på slægtsgården Øster Uttrup ved Aalborg. Sin værnepligt aftjente han hos "sundhedstropperne", og det blev, sammen med hans omvendelse nogle år tidligere, afgørende for hans missionskald. 1902 rejste han til USA, og begyndte her i 1907 på sit otteårige lægestudium med henblik på en fremtid som lægemissionær.

I USA mødte han Eline Marie Uhrenholt. født af danske forældre 1875 i Cedar Falls i Iowa. Hun var lærerinde og uddannede sig senere til sygeplejerske.

Mogens og Eline giftede sig i 1915, efter at de af Dansk Forenet Sudan Mission var blevet antaget som missionærer til udsendelse efter endt uddannelse.

Parret ankom til Numan sidst på året 1916. I juni 1918 åbnede den  nye missionsstation i Shellem. Få måneder efter blev Mogens Uhrenholt syg af blackwater fever:

Enden på mit Liv synes at være nær nogle Dage; men Gud vilde det anderledes, skriver han i et brev til Sudanvennerne hjemme i Danmark i oktober.

Som det fremgår, forventede Mogens Uhrenholt at være kommet over sygdommen, og tiden blev ikke spildt. Uhrenholt fik sat gang i byggeriet af de 35 bygninger, missionsstationen skulle omfatte. Kirke, lægeklinik, skole, bolig og så videre, som man i dag stadig kan finde ruiner af.

Men tiden blev kort. Mogens Uhrenholt døde knap et halvt år senere, den 16. februar 1919, under et nyt angreb af blackwater fever. Eline, som selv dør af samme sygdom året efter, har i et brev, gengivet i bladet Sudan, skrevet om Mogens' sidste timer.

Han gav sig hen i Bøn... da han rejste sig, sagde han: Eline, nu ved jeg, at min sidste Time er slaaet - men min Sjæl er fri og løst. Jeg farer herfra med Glæde Jeg har faaet den Forvisning, at hvad der nu skal ske, kun vil tjene til Evangeliets Fremme paa dette Sted. Og jeg jubler ved Tanken derom. 

I dag er der bygget en stor kirke med plads til 3000 mennesker, hvor den gamle missionærbolig lå.

steens@kristeligt-dagblad.dk

 

 

 

 

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008-2021