"Sudan, hvis Gud vil, skal have hele vort Liv - ikke for nogle Aar, men alt Tid og Liv" Mogens er netop fået sin eksamen, og er på forhånd antaget af missionen til at gå til Afrika. Men økonomien og verdenskrigen trykker. Samtidig planlægger han og Eline at gifte sig. Brevet er afsendt 31. maj 1915 fra Chicago til missionens formand Pastor A. Pedersen i Aalborg. Brevet har aldrig før været offentliggjort og findes i dag på Rigsarkivet.   Læs brevet som facsimile.                                                                       Chicago 31 Maj 1915 [side 1] Kære Herr Pastor A. Pedersen   Vor Frue Præstegaard   Aalborg Allerede for nogen Tid siden modtog jeg Deres Brev, i hvilket var fremsat Styrelsens Vedtagelse om Lønspørgsmaalet, Tilladelsen til at blive engang i Novb. og saa en Forespørgsel om vort Giftemaal. Jeg sendte Dem en Indbydelse til vores Commencement 25. Maj, som jeg haaber De har modtaget. Sent blev den sendt, men jeg følte ikke til at lade den sende før jeg vidste at jeg havde bestaaet Afgangsexamenernne. - Jeg blev blandt de lykkelige - Herren være priset derfor. - Ud af Klassen (130) som ventede at graduere var vi 61 som blev given Afgang, havde bestaaet (without any mercy). Jeg modtog saa min Diploma fra Universitetet den 25de Maj - dermed the deegree M.D. in Doctor of Medicine. Gerne havde jeg set Dem tilstede - saavel som andre Styrelsesmedlemmer. Pastor L. Pedersen her i Chicago var tilstede. [side 2] Maa jeg saa efter Styrelsens Bestemmelse betragte mig selv efter 1ste Juni som en Løndragende Arbejder[?]. Jeg havde ønsket mange Gange, at min financielle Stilling var saadan at jeg, eller vi, kunne sige at vi kan klare os, og gaa uden at drage Løn, men det er den nu ikke. Min Stilling nu er saadan at jeg skylder godt 1500 Kr. bort, paadraget gennem de sidste to Aars Studie. - Summen er jo kun hvad det kostede at læse et Aar. Men den Side klarer jeg glædelig selv ud af vores Løn. Jeg spørger kun om, som De har tilbudt, at vi maa begynde at drage Indtægter fra Selskabet, da jeg synes det er urigtigt af mig at paadrage mig mere Gæld. Der er jo en Grændse for hvad vi kan magte ud af Lønnen, og da vi jo ikke ere helt unge, maa vi jo ogsaa tænke paa kommende Dage ikke at vi skal blive andre til Byrde paa gamle Dage, hvis vi lever. Jeg saa Miss Arildsen for to Dage siden. Vi [side 3] talte om Fremtiden. - Vi skiltes ad med disse Tanker, at Sudan, hvis Gud vil, skal have hele vort Liv - ikke for nogle Aar, men alt Tid og Liv. Er det muligt at Selskabet vil da lade sende Løn herover, at jeg kan undgaa at laane[?]. Stillingen er jo saadan, hvis jeg kunde binde mig til et Hospital et Aar, nu fra 1ste Juni, kunde jeg faa Kost og Logi free [gratis. red.], men de 9 Hospitaler ud af 10 betaler dog ingen Løn, men som min Stilling er kan jeg jo ikke det da jeg kun kan love 3 Maaneder. Jeg begynder Arbejde paa et Negerhospital i Dag her i Chicago og bliver der en Tid, men det mener at jeg skal føde migselv samt sørge for Logi ogsaa paa egen Beregning. Jeg vil forsøge at benytte Tiden de nu kommende 3-4 Maaneder med Uddannelse til kommende Gerning. Saa jeg synes det er nødvendigt jeg beder Dem om at sende mig Løn nu, saa jeg kan undgaa at laane, gaa ud at tigge mig selv kan jeg ikke gøre. - Det er saa haardt at [side 4] forklare Stillingen pr. Brev. Eline Arildsen har vist hendes sidste Examener (Teori) i denne Uge, men ønsker at fortsætte (for teoriens Skyld) til engang i September. Hun behøver da en Tur i Hjemmet, efter at have været ude i Lærergjerningen 5 Aar og nu paataget sig at lære Sygeplejegerningen for at kunde maaske ogsaa der blive tilnytte. -   Ikke alene beder vi saa om Løn, men maa ogsaa bede om Rejsehjælp - og ligesaa kredser mine Tanker meget til Stadighed om dette men nu lidt Udstyr - da det som er nødvendig for at kan gøre en Gerning som Læge - Ja, Gud, maaske be[d]st ser, hvor jeg i mine Tanker er ked af a[t] spørge om disse tre Forlangender. - - Jeg har skudt det bort Gang paa Gang . men Tiden er nu snart forhaanden, og det kan ikke gjøres længere - en bestemt Ordning maa haves snart. Jeg havde et Brev færdig i mine Tanker at lade [side 5] gaa til Dr. Brønnum angaaende det sidste Punkt - Udstyret til Lægegjerningen, men da saa jeg han har været på Hjemvejen helt siden Marts - og vil blive hjemme engang i Juni eller Juli. Det er dejligt som Herren har velsignet hans Gang derude. - Herren skaane deres Helbred til en lang Arbejdsdag. - De ønsker en Udtalelse om Tiden vi har tænkt for Giftemaal. - Vi har altid tænkt at vi skulle have Lov til at gaa til en Arbejdsmark sammen og efter megen Tanke derover, siden vi modtog Deres Brev, kan vi kun sende som Svar at vi begge har dette Ønske fremdeles.. - Vi vil med Glæde hvis det skal blive vor Lod leve adskilte derude for en Tid, men for mig at rejse nu og lade hende blive her i America synes ingen af os om. Hun føler hun maa derover snarest muligt for at komme [streget ud: in touch] i Berøring med Folkene og Sproget. Det glæder os at se at den sidste [side 6] Sudan [Mogens referer til bladet "Sudan", nr. 3, marts 1915, hvori Anton Pedersen citerede missionær Alfred Thompson om emnet red.] bringer godt Haab derom at Damerne maa komme derop snart. Jeg kan nu heller ikke se hvad der skal hindre naar Stammen eller Stammerne synes at være venlige. Vi lever i dette Haab at der ingen Hindring bliver, og har bestemt at jeg gaar til hendes Hjem sidst i September eller først i Octb. Hun vil antagelig være der midt i September - og vi ville da forenes der i Hjemmet, og forlade America engang i October. Jeg sender Adr. paa en Dame Miss Mary Scott 1239 N Poulina St. Chicago. (Jeg fik 12 Abon. på Sudan, som hun ville dele ud og betale for eller samle Betalingen til). Men jeg indlægger Addressen. I Går havde vi festdag (Decoration Day) til Minde om de faldne Krigere i Borgerkrigen. - Ja, i det ene Aar dræbes der, i det Andet blæses paa trompeter for de faldne. [side 7] Der er ikke saa lidt Oprør blandt Folket herovre, mellem dem af Tysk Afstamning og Engelsk. - Tyskerne synes at America skulde ikke tillade at Landet udførte Ammunition - og der er noget Grund derfor. Ingen Nation har i Forhold løftet dette Land paa Benene som Tyskerne baade i Fabrick og paa Landet. Hvor burde Danmark være taknemmelig at de blev skaanet. - Ja, Herren standser jo til hans Tid - vores Tid er jo i Dag - men hans Glæde. O, America vrimler med Præster indenfor den reformerte Kirke som har ikke almindelig Forstaaelse af Tiden. - Rationalisme vil knuse America, [Resten af brevet er skrevet på engelsk. Oversættelse følger nederst. red.] why [?.red] because they all want to meet eachothers as brothers and the price is high - the most become in such a position to the Lord - a step aside from the truth. It is on my heart very much, O Lord, grand humility and faith to be renewed to the Lutheran Church of Germany, that they may again save the world from that awfull state, that the people think [side 8] they can be saved by their own strength. We have great preachers who dosn't anything but Christ and the salvation ny the blood alone, but they are few. - [Oversættelse: Rationalisme vil knuse America. Hvorfor? Fordi de alle vil se hinanden som brødre og prisen er stor. De fleste bringer sig væk fra Gud - et skridt længere fra Sandheden. Det ligger mig meget på hjerte, kære Gud, at stor barmhjertighed og tro skal fornyes for den tyske Lutherske Kirke, så den igen kan redde verden fra den skrækkelige tilstand, hvor mennesker tror, at de kan redde sig ved egen styrke. Vi har store prædikanter, som ikke prædiker andet end Gud og tilgivelse gennem blod alene, men de er få. red.]   Ja, hermed Brevet sendt i Guds Navn. - Efter Tiden som det nu tager frem og tilbage kan der jo ingen Tid blive til megen Correspondance frem og tilbage inden vi er færdige til at forlade Landet her - saa jeg beder Dem om at sende de bestemte Krav(hvis nogle) og Handl. over for os i Gerning saa bestemt som De kan. Jeg mener dermed læg sagerne tilrette saa at vi kan faa alt i Orden til at gaa herfra sidst i Octb. - Jeg haaber at høre snarest. - Jeg er ikke tvivlende om Guds Vilje vil blive den raadende - Kærlig Hilsen i Jesu Navn til alle Venner derhjemme fra os begge. M. Uhrenholt