Slangebid og Afrikas svøbe Gengivet i Sudan, nr. 3, marts 1918 Numan, den 26. Oktober 1917. Kære Sudanvenner! Søndag Morgen den 21. Oktbr. kom en Mand hertil fra Kowen og bad mig om at komme og se til hans Kone, der var bleven bidt af en Slange Aftenen forud. Jeg gjorde mig straks færdig til at tage med og bad Frk. Eriksen om at gøre Følge. Tiden er kostbar, naar der er Tale om Slangebid; her var begaaet den Fejl, at de ikke bragte Konen hertil straks eller tilkaldte os straks. Grunden dertil var maaske den, at de ikke troede, at vi vilde ride derned om Aftenen, eller ogsaa var de selv bange for at gaa til Numan i Mørket. Konen var i en saa betænkelig Tilstand, at jeg fandt det rigtigst at lade hende blive derhjemme. Jeg besøgte hende saa nogle Dage i Træk, til hun var uden for Fare. Frk. Eriksen maatte dog tage derned en Dag, da jeg selv var daarlig. Manden var meget taknemlig for, at hendes Liv blev reddet. Efter Hjemkomsten fra det første Besøg om Søndagen i Kowen blev en Mand bragt til os fra Numan. Han havde været paa Vej ud for at fiske og mødte saa en Slange, som bed ham i Foden. Det synes at have været en meget giftig Slange; thi Benet hovnede hurtigt op til at blive dobbelt saa tykt som det raske Ben. Vi handlede saa hurtigt, som vi kunde, for at redde hans Liv. Taalmodigt underkastede han sig vor Behandling et Par Dage, men saa begyndte han at kritisere os: han blev bundet for stramt, og Stillingen, han skulde have Foden i, var for trættende. Saasnart jeg skønnede, at han var uden for Fare, lovede jeg ham, at om 3 Dage maatte han gaa hjem. Det blev ham for længe, Hjemlængslen blev ham for stærk, Baandene ham for svære, saa han rejste sig og gik hjem en Onsdag Aften til stor Ærgrelse for Frk. Rose og mig selv. Vi havde en lille Raadslagning om, hvorledes vi skulde tage paa Sagen. Eet Forslag lød paa: "Lad ham saa dø, den dumme Mand, til Advarsel for andre ulydige syge”, et andet gik ud paa, at jeg skulde gaa ned og se til ham i Hjemmet og fortsætte Behandlingen der. Hans Gang til Numan kunde paa dette Tidspunkt faa alvorlige Følger. Vennerne synes maaske, at den første Dom kun kunde opkomme i meget haarde Hjerter; men vi undskyldte os selv med, at han nu var bleven plejet i 3 Nætter og Dage, for at hans Liv kunde blive reddet. Frk. Rose fik 2 Nætters Søvn forstyrret, jeg selv een, og en Mand, som hjælper i Hospitalet, tre; denne maatte nemlig op hver Time for at lægge Omslag om Benet. Vi syntes derfor, at han burde have Straf, da han let kunde have ødelagt vort Haab om at redde hans Liv ved at staa op og gaa paa Benet den ikke korte Vej. Vi erfarer det Gang paa Gang, at hvis ikke vort Liv leves, saa vi arbejder i Kærlighedens Aand til Gud og Mennesker og ikke for at faa Løn her for Gerningen, saa er der ikke megen Glæde i Arbejdet. Paulus følte sig som en Sky overfor alle; han krævede intet igen. Jeg gik ned til Manden straks, da vi følte, at vi maatte undskylde og tilgive, da Uvidenheden ogsaa her gjorde sig gældende. Jeg fandt ham udenfor sin Hytte i Færd med at spise Grød. Jeg holdt selvfølgelig en Tordentale til ham om hans Ulydighed imod os ved at gaa uden Tilladelse. Han bad om Forladelse, og jeg tilgav ham. Slangebid kan være farlige for Legemet; men Djævelens Slangebid i Menneskehjerterne den ene Generation efter den anden uden Lægedom er et frygteligt, ondartet og dybtgaaende Giftonde, som kun Helligaandens mægtige Kraft kan læge. En af de Aftener, jeg red hjemad fra Kowen, synes jeg, at Himlen gav mig en Prædiken om Tilstanden i Afrika i det store og hele. Det var Nymaane; men mørke Skyer skjulte den; dog havde Lyset fra Maanen Magt til at gennembryde Mørket. En enkelt Stjerne saa jeg skinne igennem her og der, især i og nær ved det nylig forsvundne Solnedgangsskær. Der syntes at være Stilhed og Fred over hele Naturen; dog ved at lytte var alt Liv omkring mig. Dette Liv kom nemlig fra disse Milliarder af Insekter, som fyldte Luften; nogle frembragte Lyde med Vingerne, andre med Munden. Disse mange Døgndyr skulde jo skynde sig at leve; thi snart vilde de dø. Man føler ved at færdes herude, at Satans Magt er stor. At nævne specielle Former af Synder er unødvendigt; thi de mange, som findes her, baade aahenbare og skjulte, findes jo overalt i Verden, ogsaa i de mest civiliserede Egne, om end under andre Navne og Former. I den civiliserede Verden ved den tænkende, at der bliver øvet mange Synder i hans Land, men tillige ved han eller hun godt, at i to Yderkanter har Satan de stærkeste Fæstninger, nemlig i Kredse, der er blevne saa overciviliseret, saa de synes sig selv klogere end Gud, og saa, hvor den største Uvidenhed raader. Førstnævnte kendes jo ikke her, men sidstnævnte i sin dybeste Form. Hvor vilde ikke Satan gerne have Lov til at sidde her i dette Land i Fred og Ro ved hver Vugges Gænge og synge: Sov, sov i Uvidenhed, mit Barn, sov længe, jeg, Satan selv, rører Vuggens Gænge. Men Gud være lovet, at Helligaandens Lys begynder at trænge igennem Mørket her og der, ligesom Nymaanens Skin den Aften kæmpede sig igennem de mørke Skyer, og nogle Stjerner fik Lov til at skinne over Jorden. Missionærernes Haab her som andre Steder i Hedningeverdenen er jo overalt dette: at Gud direkte vil sende sin Helligaand, og at her saa maa frembringes lysende Stjerner, omvendte iblandt Landets egne Børn, til at skinne, til at vinke af deres Landsmænd om at komme ud af Uvidenhedens Mørke til Livets Lys. Og disse Insektsværme - vel det mest mystiske i den levende Verden, baade fordi vi kender saa lidt til deres Livsejendommeligheder og ikke ret forstaar, hvad Nytte de er til her paa Jorden - mindede mig om disse Millioner, som færdes her i deres mystiske og ensidige Liv med det saare lidet Indhold baade i den enkeltes egen snævre Kreds og for andres Ve og Vel. Lig insekterne lever de, fordi de ere fødte, men for os at se med et saare lavt Maal for øje. Liv er der med Tale, Latter, Graad og Søgen efter Føden; men der mangler den Opvakthed, som gør Livet her rigt, nemlig at søge at gøre sig Jorden underdanig. Helligaanden vil ogsaa fremelske dette hos disse levende, men dog sovende Mennesker, naar han faar Lov til at sprænge det Uvidenhedens Mørke, som hviler over dem, om Gud og hans Skabning paa Jorden. I Dag interesserer en smuk Blomst dem ikke, heller ikke Guds Magt i Torden og Lynild, og næppe ser nogen af dem fyldte af skønne Tanker den ofte skønne Solnedgang, som ses her i Landet. Som det er uforstaaeligt for os, hvilken Nytte Mængden af Insekterne gør i Guds Plan (thi for os synes deres Liv saa kort og indholdsløst, og tillige for Mennesker og Dyr ofte en slem Plage), saa kommer disse Tanker til een: hvilken Nytte har disse Mennesker været til i de mange henrundne Aarhundreder? Intet synes at være leveret fra dem af Værdi til Efterverdenen, saaledes som det kan findes hos andre forsvundne Folkeslag. Svaret, man faar, er dette: De har altid været andres vandbærere og Brændehuggere. Maaske de nu skal bringe den kristne og civiliserede Verden til Erkendelse den syndige Behandling, de hvide har givet Negrene i Dagene, som gik, og derved fremelske Barmhjertighedens og Hjælpens Aand hos dem, som er Herrer, Negrene til Gavn, saa at en ny Fremtid kan oprinde for disse mange spredte sorte Folk, som jo lever mere end noget andet Folk som Faar uden Hyrde, ogsaa jordisk set. Naade, at vi korn med i dette Arbejde; lad ogsaa nne Jul og det kommende Nytaar give et nyt Fremstød til Friheden i Jesus Kristus. Venner i Danmark og Amerika ønskes glædelig Julefest og et velsignet Nytaar i Jesu Navn. Eline og M. Uhrenholt.