Menu List MENU
Velkommen
Mogens M. Uhrenholt
Eline M. Uhrenholt
Parrets breve
Thellefsine Uhrenholt
Niels Marinus Rahbeck
Esther Elisabeth Uhrenholt
Øvrigt persongalleri
Selvbiografier
Statistik fra Shellem
Kirkerne i Shellem
Sygdommen
Gravene i Shellem og Numan
Geværet
Konferencerne i Numan
Mindestenen i Westby
FILM - Shellem 1919
FILM - Dr Mogens Uhrenholt
FILM - Torbens Amna-besøg
FILM - Numan 2006
FILM - Centenary Lecture 2018
Tidslinje
Kort
Litteratur
Presse
Links
Tak til
English summary
Book et foredrag
Kontakt

60 sider om forberedelserne, kvinders rettigheder på missionsmarken og de første konkrete planer for Shellem 

Brevet har aldrig før været offentliggjort og findes i dag på Rigsarkivet.

Hent brevet som pdf-fil [73 MB]

 
[side 1]
Floden Benue 11 Maj 1918

Til Bestyrelsen for D.F.S.M., Danmark

Efter at have levet i Missionsarbejdet herude godt 1½ Aar og har stadig gennemtænkt vore Problemer nu og med Fremtiden for Øje og har talt med flere Missionærer indenfor C.M.S. - S. Interior M. og S.U.M. Missionærer om Missionsarbejdet i Almindelighed føler jeg mig nogenlunde skikket til at skrive nedenstaaende. Nogle af disse Tanker er maaske skrevne ned til vor ærede Formand, men ofte usammenhængende uden absolut bestemt officielt Maal og kan derfor let blive misforstaaet.

Jeg havde helst gemt mine Tanker, til jeg kom hjem, da mundtlig Samtale er det bedste, misforstaaede Ting ordnes lettest mundtlig. Da nu det tager længere end ventet, at jeg kommer hjem, tør jeg ikke undlade det længere, derfor sætter jeg dem paa Papiret.

Styrelsen behøver jo aldeles ikke at være bunden til denne min private Mening.

Jeg føler mig dog berettiget dertil at skrive af to Grunde.

I   Den ene. Konferencen kommer Stykkevis og det er haardt at faa Mening saa samlet [side 1b] udtrykt som her i et privat Brev.
II   Den anden - fordi jeg nu staar at skal begynde Grundlæggelsen af en anden Stamme.

Hovedpunkterne ere
I   Spørgsmaalet om Kvindernes Stilling herude, især de ugifte kvindelige Missionærer.
II   Vor Missionsmarks Befolkning og hvormange Missionærer til hver Stamme.
III   Missionsmarkens Tarv og Krav.


I
Spørgsmaalet om Kvindernes især de ugifte kvindelige Missionærers Stilling og Brugbarhed herude.

Dette Spørgsmaal har jo været drøftet Gang paa Gang herude, vel ogsaa hjemme. Det har foraarsaget flere bitre Følelser imod Eder derhjemme end noget andet.

Indrømmelser har De gjordt os ved nemlig foreløbig at standse Antagelsen af ugifte Kvinder. Saafremt De havde skrevet i Sudanbladet i Decb. 1917: Ansøgninger fra ugifte Kvinder ere bortviste ikke paa Grund af Krigsurolighederne, som gives Hovedskylden, men paa aldeles ubestemt Tid, fordi vor Mark kan ikke tage imod dem, vilde jeg aldeles ikke nævne noget derom. Lad dog den nøgne Sandhed komme paa Papiret frem til Offentligheden. Er der nogen Skam i at forandre et Princip, som er og har været forkert.

[side 2] Det kommer frem alligevel, men det bliver af Krogveje ingen til Gavn kun til stærkere Kritik.

Vi har jo været paa gled at blive en Mission af Kvinder, saa man er næsten ved at tabe dette af Syne, at Mænd er Ledere og bør lede. Det er et vigtigt Spørgsmaal at faa helt, ikke halvt rettet. Hvis ikke, vil Fremtiden fortælle om Bygning af et Korthus, en knusende Kritik ude fra og Mænd som endnu ønsker Mænds Ledelse vil forlade Marken. (Det er jo den nøgne Sandhed at et Avertisement om ældre enlige Damer vil bringe ogsaa til Missionsmarken langt flere end af nogen anden Klasse Mennesker.) Alle er de brugelige, det er sandt, men det bør aldrig være nok til at antange et eneste uden at Kravet er tilstede. Først dette (Kravet) saa Kaldet. Hvorfor saa frit et Sprog - fordi indtil Styrelsen begynder at følge denne Regel, vil Lederne, eller vi alle gaa i denne Frygt, at en skønne Dag kommer der endnu flere ugifte Damer, som ingen Plads har her før siden - men sikkerlig ogsaa da, hvis de har store Fortrin for Mænd paa mange Maader. Deres Løfte er jo ikke givet længere end til Krigens Ende, hvorimod det bør forlænges til Krav tilstedse.

[side 2b] Grundene hvorfor Forholdet bør ændres.

I
C.M.S. I deres erfarne Mission har meget faa Kvinder (maaske for faa). Sudan Interior Mission flere Mænd end Kvinder. Ligesaa Sudan United Mission undtagen vor Gren. Kunde de ikke faa dem? O, jo. 10 ældre Damer for en Mand, men de betænkte at udsende enlige Mænd; Mænd og deres Hustruer med enkelte ugifte Kvinder passer bedst i vore Forhold, og for Pengekassen, som vi er Vennerne ansvarlig for, betaler det sig ogsaa bedst. Det er Vanskeligheden ved Selvsyn.

I Deres Øjne, C.M.S og S.U.M., skammer vi os naar vi stadig maa fremføre det ovennævnte Forhold, dem uforstaaelige Missionsprincip. De sunde Missioner lader sig ikke bedrage paa dette Punkt, selv om et eller andet taler derfor, taler langt mere derimod endnu.

Maaden de Missioner har gaaet frem paa er at lade en Mand maaske to eller en Mand og hans Hustru begynde Arbejdet paa en Station og lovet dem faa Tid til at grundlægge Arbejdet og saa som Forholdene krævede skudt an en og anden Mand eller Kvinde, som det nu passede.

C.M.S. har nu meget faa Kvinder. Deres Missionærer (Mænd) er kun Tilsynsmænd, faa i Tal, og derved ledes de maaske mere end nogen til at stole paa Indfødte Kræfter og bruge dem, og de for mig at se nu, vil ikke blive [side 3] den ringeste Grundlæggende Kirke, - dermed faa Udgifter,- har Raad til at give deres Missionærer god Løn, sender kun de bedste Mænd ud, kræver kun 1½ Aar selv for Mænd i første Termin. 2 Aar derefter inden Undtagelse.

Ovennævnte Maade gælder baade S.I.M og S.U.M med Undtagelser. S.U.M.s Katalog vil vise meget faa ugifte Kvinder, de har begyndt at føle Missionen er kostbar og tager Hensyn dertil.

Hovedgrundene hvorfor her ikke skal være saa mange Kvinder ere:
I
Ugifte Kvinder kan ikke faa Lov at sidde ene paa en Station, og jeg tror, jeg tør forsikkre Dem, ikke gives der Tilladelse dertil i deres Levetid. Selv om Loven ikke var os imod, vilde Tanken i den engelske Verden forhindre det.

I
At tænke en hel del ugifte Lærerinder til at sidde rundt paa Stationerne og holde Børneskole vil være Spild af Kræfter, for det første kan Børnene slet ikke holde Skole, saalænge der ingen Skoletvang er - for det andet kan en ung Mand vunden, som har lært at læse og skrive, vinde to for en af de indfødte Børne frivillig, saa der er de overflødige, [side 3b] naar man betænker hvad der er at naa, og Midlerne det koster at naa det.

Det første Punkt er nok til at tilintetgøre Princippet: mange Kvinder; og vore smaa Byer ingen større end Shellem godt 1000 Hedninger kræver ikke en større Stab Missionærer. For det andet Punkt kan enhver tilfældig som det maa være, gøre fyldest - indtil disse enkelte føres frem til at kunne modtage et Steden speciel Uddannelse. Missionen maa være i stand til at gøre alt, opdrage med Bogen og udenfor Bogen opdrager maa han være ellers send en saadan et andet Steds - hvor der ikke faldes i Geled med gammelt Arbejde.

Andre mindre betydelige Grunde - og dog maaske ikke, naar de nøje betragtes.

I
I tvinger os Mænd til at sidde altid med en Majoritet af Kvinder om os - selv vil I maaske nødig sidde i en Styrelse bestaaende af et Flertal af Kvinder og dog bliver enlige Kvinder et Par Gange saa independente herude, som hjemme. I dette er der ingen nedsættende Tanker om nogen herude.

II 
Skal en Kvinde gaa ud af Staden til en anden By - skal en Mand med som Politi om ikke for andet - I tvinger enten, at de maa forlade en gift Mand til at følge dem eller holde en ugift dertil.

[side 4] 
III   Sæt en gift Familie sammen med ugifte Mænd og Kvinder - Fritiden vil bruges af de ugifte til hinandens Selskab. Den gifte Familie kan faa Lov at sidde ene - alt saadant tærer.   

IIII
Ved at sende til en Station Kvinder forud for Mændene (jeg mener flere Kvinder forud) saa formedelst Mændenes mangehaande Arbejde kan maaske Kvinderne naa forud i Sproget og en Dag lade Manden eller Mændene føle: Here am I. I am just as good as you. Hellere ønsker de at prædike for os og mener, at vi Mænd har intet at lære dem - en ydmygende Plads. Lad dog Banebryderne faa et Forspring, best naat det gaar naturligt til, og det kan De hjælpe til med, bedre end vi skal krige det ud - eller at Mændene bliver sløvet paa dette Punkt fordi de sejler agterud.

En store Fare er der tilstede t trække sig tilbage fra Bogundervisningen, hvis han bliver nr. II.

V
Hvis Kvinder ved en Station er i Majoritet kan der jo kun være tale om at mere Kvindepræg sættes end ved Mænd - de Indfødte fremmed. Negeren skal afhjælpes med fast Hand ellers bliver Frugten raaden.

Mænd vil kunne langt friere end Kvinderne allevegne i Africa - lad dog Mænd møde Mænd.

[side 4b]
VI
Den Dag jeg lander i Shellem med min lovlige Hustru og de to ankomne Damer vil de Indfødte spørge mig mange Gange: Er det Deres 3 Hustruer eller Koner, og jeg vil sige: "Nej" - saa vil de tænke i deres Hjerte det er den største Løgn, den Mand har fortalt.

De kan ikke tænke anderledes, fordi de vil ikke i egen compound omgaas med andre Kvinder end deres egne.

Hvornaar de bliver overbeviste, ved jeg ikke - ikke før nogle af deres  egne ere vundne og vil tage mit Parti. Ja igjen uvise Fremgangsmade, men hvem kunde faa over sit Hjerte at skrive hjem; send endelig ikke Damerne ud til Shellem naar de er uden Skyld for Antagelsen -. Nu vil jeg bare prøve at redde andre Banebrydere.

VII  
Naar vi saa tænker paa Beboerne paa en Station - Kan De saa tænke Dem ugifte Mænd og ugifte Kvinder bo alene, det vil vist blive betragtet som usømmeligt.

Jeg behøver ikke at skrive vist, - det vil næppe taales; saa beregn ogsaa dette.

Forholdet er helt forskelligt fra f.Ex. en stor Kystby - her er det, som de vil tænke dem 2 - 1 nygift Mand og Kvinde rejser ud paa et øde Sted hjemme og bor der alene. At der bor sorte nær ved her, tages ikke i Beregning - [side 5] de hvide er et Samfund fod sig blandt de sorte.

For at undgaa Ubehageligheder baade for dem hjemme og os,- ser De igjen, maa der beregnes ikke tilfældig, men beregnende helt Antagelsen af. Hvis ikke min Hustru var med Damerne fik Rose og Kristiansen i Du, kunde han, Rev. Evans (ugift) ikke beholde dem der, nu medens jeg hjælper disse to Frk. Kristensen og Madsen til Numan. Lad os saa dog blive hjulpen til at vi kan værne ogsaa om eders gode Navn og Rygte herude. Det er ingen Trussel, men hvis ikke De vil lade Beregningen her i Fremtiden gaa forud for tilfældige Impulser, vil I ikke blive tilskreven megen Visdom eller i hvert tilfælde en Missions Kærlighed uden Visdom.

Missionærerne har alle lidt derunder indtil idag - baade Mænd og Kvinder.

Jeg for min Part som er privat kræver at Antagelse af ugifte Damer absolut stryges i mange Aar undtagen til at udfylde, naar det er nødvendigt. - Dernæst lad en Mand faa sin Kone med, hvis han har en, er han forlovet lad hans Forlovede [side 5b] saa blive Anbragt paa en anden Station den første Termin medens han selv og hun for sig  bereder sig i Sprog og gaar til hendes virkelige Arbejdsplads (med det Sprog); den anden Termin, baade for Giftemaal og hendes fremtidige Arbejdsplads.


Punkt Nr. II
Vor Missionsmarks Befolkning og hvor mange Missionærer til hver Stamme

Det at vælge en Missionsmark for Missionsvenner; thi de er jo højeste [? ulæseligt], er en saare vigtig Bestilling. - Mange Sider bör tages i Betragtning. - Jeg tör ikke sige her er valgt forkert, thi Gud kunde have skjult for Dr. Brønnum i sin Tid det som vilde have hindret ham i at tage denne Mark for netop at vi danske skulde have den som vi har. Jeg vil kun kritisere Fremgangsmaaden at lægge i en Mands Hænder at foretage et saadant Skridt. - Mænd som er Mænd er jo nu af den Beskaffenhed at  naar en siger det er godt siger den anden det modsatte indtil han ser det samme.

En vældig Fordel i et saa vigtigt Skridt.

Det som synes migselv at vilde have hindret mig i at vælge denne Mark er de mange smaa Stammer vi møder her saafremt [side 6]

Missionstanker
det havde været muligt at finde dem som var større. Vi har bedre Adgang til bestemt Talangivelse end Dr. Brønnum havde. En anden Ting er meget kedelig: vi har ingen Centere. Byerne ere meget smaa. Det koster faktisk en stor Overvindelse at blive fortrolig med at sætte sig ned i disse Byer (Landsbyer) og tilbringe sit Liv der med Gerning - naar man ser Valget de andre har gjort. C.M.S. med og 2 Missionærer i Byer paa 10.000 op til 30.000 - Landsbyerne hører deres Evangelister til. - Giv os de store Byer, siger de, Pulsen her som hjemme gaar ud fra de ledende Byer.

Sudan Interior Mission samme - Sudan United Mission har søgt den store Jukun Stamme [Bauchi, Benue,Taraba, Plateau. red.] og Burum Stamme 76.000 - Yergum [Plateau. red.], ogsaa en stor Stamme - for ikke at tale om Mushere [Plateau. red.] - Hollænderne valgte (250.000 og derover). For Resten den Stamme Regeringen tager Hatten  mest af for - Resten, maaske med Undtagelse af Jukun og Bura, Babur-Marghi Stammen i Bornu [Adamawa. red.] 100.000-150.000, ja maaske flere, ønsker de slet ikke at dele meget med dem, ønsker dem til at forsvinde i [ulæseligt. red.] - og de kan ikke leve - ingen Ophjælpning fra Regeringens Side - ingen Literatur - Hausa og noget Yoruba sejrer inden Missionærernes Literatur kommer og det bliver jo lidt, vil Hausa, have vundet. [Oversigt over Nigerias stammer og deres geografi. Eksternt link. red.]

[side 6b] Intet paa Kloden kan standse denne Udvikling.

Desto større Stammer desto længere vil de stampe imod.

Befolkningen er jo saadan som nedestaaende Liste viser og den er ganske nær Sandheden.

Dette Aars Folketælling viser nogle flere da Befolkningen flyder meget, men der er under 90.000 i Hedningedistriktet i Yola Provinsen med naar alle Sprog regnes - mindst 15 forskellige.  

 Kanakuru 11726 (sikkerlig nogle Longuda deri)
 Lalas 2946 (nogle udenfor. Molian Naran Distriktet
 Longudas 7426 
 Bachama
 Batla
7011  (forstaar tildels hverandre. Nogle spredte udenfor
5433  Distrikt (Hedningedistriktet))
 Mbulas 6775  Bara forstaar Mbula 
 Bara 1125 
 Yendans 3428 
 Wakas 1214
 Yinuas 7306  (vistnok flere af dem i Mure Provindsen) 
 Yokokas 2353  
 Piri 2951  (vistnok Longuda + Bachama)
  59694 Mænd, Kvinder og Børn


saa er der spredte
Fulani, Hausa
Beri Beri, Yalermaua
Nuperwa
           ialt 4000

                63.694 men paa ingen Maade over 70.000 ialt med 15 sprog.

[side 7] Regeringsrepræsentanten paastaar at Bachamastammen i faa Aar er gaaet 2000 tilbage - alle har de for faa Børn.

Tag Kanakuruerne: 4515 Kvinder - kun 3572 Børn.
Bachamaerne:       2685 -                 1719 -
Hausa i Bachamadistriktet 278 -            70 -
Lalas                   1162 -                   693 -

Det er ikke Sygdomme hos Hedningerne som standser Fødselen - det er vist  Fosterfordrivelse, f.Eks. i Shellem By.

399 Mand - 539 Kvinder og kun 371 Børn. Tænk 938 forsvinder snart fra Jorden og lader kun 371 blive tilbage.

I Danmark bor der godt 200 paa hver Sq. Eng. Mil. Her i Kanakuru Stammen 22 pr. Sq. Eng. Mil.
Mbula 21
Bachama + Batta 13
Yendan + Waka 24
Yinua + Yokoka 54

Men alt det er langt fra at vi dermed skal tabe Modet. - Disse Mennesker skal jo tilbydes Evangeliet og maaske ved os fra Danmark og saa maa vi jo finde os i denne meget ubehagelige Side ved vor Mark, hvis ikke vi siden skal gaa ud at søge efter større Stammer. Mange missionskyndige ville [side 7b] jo sige - Nej, vi ønsker at plante Missionsstationen i mere betydelige Stammer end disse og vilde sige dem Farvel. Hvis De ønsker at plane stort - tænke stort er det jo det mest tilfredsstillende naar Lejlighed gives - men som vi har Virkeligheden for os som maaske er svært for Eder at se derhjemme, langt mindre læse Eder til i andre Missionsberetninger; thi hvor i en ligestillet Missionsmark - 63.000-70.000 Mennesker med 15 aldeles forskellige Sprog - det har næsten givet mig graa Haar eller endnu værre mere Tab af Haar at grunde derpaa.

Jeg med de andre Missionærer og Eder vil tage fat paa Opgaven i denne Provinds eller rettere Hedningedisrikt Yola Provindsen. Faar vi endog Lov at gaa ind i Molian [ulæseligt. red.] Distriktet liver det selvfølgelig iblandt disse Hedningestammer, som findes der, men de er vist som her alle smaa.

Saafremt De nu efter Overvejelse af ovenstaaende bestemmer; jo, vi maa holde os til vor Mark som den er, bringe Evangeliet til disse Mennesker, bliver jo saa det næste Spørgsmaal at plane saavidt som det nu kan lade sig gøre. - Hvormange Missionærer til hver Stamme. Det vil maaske variere noget.

[side 8] Den Plan at Bachama og Batta vilde kræve 15 Missionærer, Mænd som Kvinder, er efter min Mening ikke vild, men kan siges ideel - thi flere end disse Missionærer kunde jo faa deres Tid optaget - det kunde jo 2 Missionærer i en By paa 100 Mennesker - men dog vil det være aldeles meningsløst at gaa frem paa denne Maade selv om den er nok saa ideel. Ingen kan holde ud i Længden at modstaa formeget.

Lön til 15 Missionærer a 1800 Kr. = Kr. 27.000.
5 paa Rejsen hjem hvert Aar.
4000 Kr. Hjem og ud som Priserne nu er = 20.000 
+ Udgift hjemme som ude                         23.000
til en Befolkning af 18.000                   Kr. 70.000

I KIna og Indien vil en saadan Stab af Missionærer med denne Udgift plante Evangeliet iblandt maaske hundrede af Tusinder ja Millioner.

Er en saadan Plan ikke for dyr og hvad vil der blive til de andre Stammer. Naar vi nu noget paa Grund af Forholdene har siddet saa mange hjemme som ude i Numan er det saa forsvarligt. De svarer maaske tilbage det skete er alt med Guds Vilje - jeg tillader mig dog at sætte et Spörgsmaal derved.

Tanker for stort om vor Mark har haft sin Skyld - og De har ikke haft Tid til at vente saa Forholdene udefra kunde forenes og [side 8b] derved bringe i Virkeligheden Guds Vilje frem.

Gud er langmodig og vil rette vore Skævheder, thi jeg paastaar enhver Missionskyndig vil være paa min Side, hvis han kendte Forholdene som vi ser dem.

Hvor mange Missionærer da til for 12.000 - Jeg spurgte en eng. Missionær om hvormange Missionærer han önskede til sine 60.000 - 80.000 Burmafolk. Han sagde 5 - Resten maa vi stole paa udföres af Indfödte. (Læg mørke til 5 til en Befolkning som overgaar vor Befolkning i Hedningedistriktet he. Vi, sagde han videre, sætter os ned i 2 Byer som tilsammen tæller 10.000 til 15.000 Mennesker, tror jeg han sagde, nemlig Du og Formosa -

De engelske Missionærer har været kritiseret for deres Fremgangsmaade; men jeg maa da for mit Vedkommende sige - giv mig den - enhver Missionær kommer til sin Ret, sin fulde Udvikling som Stillingen kræver herude. Samtidig som vi har gaaet en halv Snes i Numan, jo flere hjemme som ude - har en lignende engelsk Stab været spredt i flere Stammer. De har plantet Evangeliet iblandt forskellige Stammer og Tusinde og atter Tusinde [side 9] en Medhjælper - og til det egentlige Missionsarbejde bedre end mange kostbare Missionærer.

Der er noget der hedder Ventetid og i denne Tid kan 2-4 g¨re lige saa meget som 10 i en Stamme eller vel rettere langt mere i Forhold.

Tag nu f.Ex. i Numan der er endnu ikke hold paa en udenfor dem vi har i vort Bröd. Han som modtog Daab begyndte ved Missionen i Mbula (han er Mbula) for vel 12 Aar siden og han fulgte dem til Munchi indtil vi fik ham.

Vi kan vist kun tale om en Kvinde som kan læse A.B.C efter disse Aars Arbejde og hun har ingen Familie at være hos - lever borte fra hendes Mand, og hun er Hose [?] og forsvinder. 2 Kvinder i Numan kunde maaske have naaet det samme Resultat - ja jeg kan tage Börnene med. To Mænd selv om den ene havde været hjemme medens den anden var der, maaske samme Resultat som er naaet. - De unge Mænd er ikke bunden til at vil komme endnu uden vore enkelte Tjenere og Arbejdere. Hvor der vindes - især om det er en Vinding at være mange er, at vi holder flere Tjenere - flere Mallams som bindes til Missionen formedelst vore Penge. Jeg vil undskylde der har været en Forberedelsestid for nogle af os til andre Stationer - det böder noget. Jeg er kun efter [side 9b] lad Antagelsen dog herefter fölge Kravene herude fra - det gælder ogsaa Mænd saavidt muligt. Der er meget faa aabne Döre endnu - de skal bankes op. Heldigvis er de 8 antagne Mænd ikke færdige - hvad skulde der göres ved dem hvis færdige nu. - Kan være de næste faa Aar give os mere Aabning end hidindtil. Vi haaber derpaa.   

Kanakuru Stammen ligger altsaa först fo nu. Shellem alene har vi faaet.

Ifölge mit Syn vilde jeg langt hellere at ingen Damer var kommen ud nu, men vilde jo ikke holde dem tilbage da de vare antagne. Hvor gerne vilde jeg ikke at min Kone og jeg havde kunnet faaet Lov at begynde alene - plane og sætte Arbejdet i Gang et Aars Tid eller 1½ - da en anden gift Familie været parat til at gaa ind og lede Arbejdet medens vi var hjemme eller ogsaa en enlig Mand. Siden maaske han förte en Kvinde ind som Missionær og Hustru eller vi fandt Arbejde for en ugift Kvinde, men dette Ideal som jeg tror hörer Africa til er nu forstyrret ved deres Hastværk og nu faa vi se at lave det bedste derudaf. - Men las os nu dog baade der og andet Steds [side 10] i Guds Navn blive fro for Numans Historie No. 2 - det kan aldrig forsvares hverken for lærd eller læg. Jeg mener med Mængde. Altsaa til en Stamme paa 12.000 eller lidt under er vi allerede 4 Missionærer. Mere end en Mand, gift eller ugift bör en saadan Stamme, synes jeg, ikke have, naar I betænker hvad Missionen koster og hvad der ligger öde. Det er igrunden meningslöst alligev el at tænke sig 4-5 Missionærer i en Landsby paa 1100 Mennesker (Numan er imellem 600-700), selv om det er den störste Hedningelandsby vi har. - Det finder De næppe nogen Steder i Verden. - Dette Ideal om, at vi skal have Lærer - Læger - Sygeplejerske - Bibelkvinder - Evangel. Præster o.s.v. ved en Station, det kan gælde hvis vi havde en By med hele vor Befolknng i. - Jeg er saa Ideal Menneske som nogen paa disse Punkter, men herude er jeg forandret saadant at det gælder ikke for mig længere, da vore Forhold er saa smaa og indskrænkede, at hvis vi praktiserede det bliver vi til Nar (jeg mener Koncentration af en stor Stab) og gör at De derhjemme bliver det ogsaa overfor Missonskritikkere.

Om Shellem som Center for det nordlige Distrikt skal et Brev senere fölge.

Ideelt ifölge Virkeligheden vilde 4 Missionærer til en saadan Stamme være nok [side 10b] - eller 2 gifte Familier til at skifte eller maaske en Familie med en enlig Mand og 1 enlig Kvinde eller maaske endnu mere ideelt 1 Familie og en ung Mand. - Og de andre Stammer der i Forhold. Hvor specielle Lærerkræfter kommer ind er især paa en central Skole, ligesaa Lægekræfter - ellers er alle istand til at göre det forberedende Arbejde paa en Stattion. Saa naar en Station skal besættes bör

et gift Par begynde maaske det allerbedste eller 1 enlig Mand forlovet eller ikke forlovet - derefter f'olger en enlig Mand eller et gift Par næst - sidst om de synes at önske det, disse to (Mænd) begyndende Pater, en enlig Dane. Vi bör ikke leve længere i Frygt for at presses ind i Tilstande som ere pinagtige ellers tager De Energien ud af os. - Her er desværre nok til at göre af med os.

Hvis dette  Princip kan blive fulgt tror jeg meget som ellers vi skader vil undgaaes og vi gaar frem efter gode Regler som vil bære sin gode Frugt i Fremtiden.

Skelettet har de hjemme, jeg tænker paa Kvindeskolen og al anden kunstelig Ordning - ofte er Aanden slöv - Ild kan der pustes ind i disse Rammer af en enkelt Individ eller flere [side 11] og Resultater kan naas fordi Modtagelsesevnen er tilstede. Herude skal der först opbygges en Ramme af Skelet för Aanden kan have Plads til sin Forklaring eller levendegörelse. Desto grundigere - eensartet - langsom Grunden lægges desto bedre. Derfor har en Pioneer saa Tid (Give him a chance) til at lægge en Grundvold.

Har Tid til at finde Mændene eller lade Gud finde Manden som passer til den næste Stamme og lad ham faa et Forspring saa han bliver Autoritet paa dette Sted, för en anden halv Snes Meninger vælter ind paa ham, alle udsendte Autoriteter - det maa standses. Jeg har lige læst om Börresens Liv og en Part of [Skreflunds?] Gerninger i Santhalistan skreven af Pastor Birkedal - Jeg maatte sige lykkelige Mennesker - Gud beredte dem uendelig til sin Gerning uden megen menneskelig indblanden, men derfor blev jo ogsaa deres Gerning saa stor.

De maa betænke at hver Missionær som udsendes för en anden föler sig som den der var först paa Pladsen og vil betragte sig selv som Leder.

Jeg skammer mig ikke for at sige rent ud hvis De sendte f.Ex. til Shellem en Mand för som ikke jeg kendte som en Ven forud og endda en fortrolig Ven - vilde jeg protestere derimod - da han vil betragte sig selv som den ledende. Lad ham være Haandværker, Landmand, Præst, Læge - om [side 11b] de Indfödtes Ide er indgroet meget stærk paa dette Punkt - at En er og skal være den ledende i en Compound og altid den ældste, thi hvis han er skikket dertil. Man vil være ringe i deres Öjne, hvis de vidste en yngre Mand var Lov ove en gammel - De maa kalde det Smaalighed, men det er en Virkelighedslov herude, som ogsaa er værd at have i Tanker ved Udvælgelsen af de begyndende. Hvis vi stod overfor store Opgaver fordi vor Mark krævede det kunde man tænke sig dette ideale at der ved hver Station blev en Præst - Lærer - Lærerinde - Sygeplejerske - Bibelkvinde - Læger o.s.v. Men som den er kræves det ikke. Hvis det blev fulgt vilde megen Energi gaa tabt - Penge spildte. - Vi vil alle föle os selv som i en Spækhökerforretning sammenlignet med en Grocererforretning og det laver nu kun Smaafolk i stedet for at vokse store (i god Mening) vil vi sygne hen i Smaalighed.

Jeg skal udvikle det under næste Punkt.

Altsaa desto for dette sker desto bedre nemlig ikke at udsende Folk til Afrika med store Planer i Hovedet som Læge, som Lærer, som dette eller hint - Alle bliver de saare skuffede hvis de vil udtale Sandheden - som kommer til dem herude. Det er meget svært at faa disse store Planer ud af Hovedet igjen - og de maa, ellers lever man i et Bedrag.

[side 12] Lad det blive mere efter dette Princip, naar Udrejse: I to eller 3 eller 4 som nu er udset til at være i en Stamme (jeg mener som udviklet för at de skal ikke udsendes paa en Gang) gaa I til disse 3000-10.000 Mennesker og plant Evangeliet i deres Midte. - I maa være belavet paa at være alt - bygge eders Huse - lære disse Mennesker at lære - vejlede dem i Guds Ord - göre for de syge hvad I kan o.s.v. - En saadan Hilsen vil passe til vore Forhold saalænge vi er i Opbygger-Arbejdet og det vil tage længe. - Disse specificerede Hilsener - gaa ud og find en glimrende Lægegerning - er næsten ligesaa langt fra Virkeligheden som Östen er fra Vesten o.s.v. i andre Fag ligesaa.

Engang naar vi har funden Nödvendigheden kræver det vel vi faa et Central Hospital - og en Central Skole til videre Uddannelse af de enkelte som vindes ud af Stammerne. Det sidste Spörgsmaal beror vel paa om Wukari-Skolen skal have vore unge til Uddannelse, som maaske den engelske Gren vil sige önskes af os. Om ikke for at have noget at sige over os, saa for eensartig Uddannelses Skyld.

Selvfölgelig de bedste Mænd og Kvinder ere jo ikke forgode, - men skal der stadig gaaes frem efter ideal Systemet (som jeg selv var [side 12b] for, hvis Maken egnede sig dertil (Byernes ringe Störrelse og Stammernes lille Mandtal gaar derimod) saa vil der bunkes for mange sammen ved en Station til ingen Nytte i Ventetiden - til Ærgrelse og Mismod for Missionærerne - til for lidt Gavn i Forhold til de mange Kræfter - til Uforstaaenhed for andre Missionærer herude.

Der blev maaske ikke en ældre Missionær herude som vil sætte Antallet af Missionærer nödvendig til hver af vore smaa Stammer höjere end 3 maaske 4 hvis det er 2 Familier til at plante Evangeliet i en saadan Stamme.

Bachama og Batta maaske undtagne da den er sikkert den störste naar disse lægges til fra Emirens Distrikt i Yola Provinsen og den er vist den mest spredte. - Selvfölgelig dem som har naaet frem  Bachama-Sproget bör jo fortsætte der. I de andre Stammer kunde der jo ogsaa bruges flere - men som Marken lukker sig op vil de naar alle Stammer skal besættes efter Antal af 4 Missionærer, naa op til maaske 75 Missionærer (hvis vi engang maa naa ind til Emirdistriktet til disse Hedningestamme der. Hele Kanakura Distriktet kan omrides vel paa et Dögn).

     75 Missionærer a 2000 Kr.             = Kr. 150.000
     Nödvendigvis vil Lönforhöjelse blive krævet.

     Hjemrejse hvert Aar af 25 a 4000    = Kr. 100.000
     + Administrations Udgifter hjemme som ude      = ?
     + Udsendelse af nye Missionærer antagelig i alt Kr. 500.000

[side 13] Mon ikke ½ Million Kr. i Fremtiden er nok til maaske 100.000 Mennesker - Fulani og maaske Resten.

Jeg ved det her fremførte Program stemmer ikke overens med Tankegangen i Besættelsen af Marken fra tidligere Dage men jeg holder paa en lille Stab i hver Stamme og saa i mange Stammer kan ligesaa godt gøre Arbejdet i Ventetiden som er stor og da lige paa en Gang kan der ske et Gennembrud mange Steder i forskellige Stammer. Mere naar Fremtiden have for Øje vil naaes - I Tiden kan det synes et Tal - men det vil mere end opvejes engang.

Ved at bunke for mange Missionærer sammen i en Stamme - og tænke først maa vi have den evangeliseret før vi gaar til den næste kan vi blive saare skuffet - denne første eller anden Stamme som begyndes i maa give lang - lang Ventetid - hvorimod den tredie maa med et Par missionærer snart komme.

Mbula Stammen bør søges næst - den er jo lille, men vist den som er mest modtageligog vist ogsaa den eneste som kan faaes i nær Fremtid. Jeg synes dog Talen og Skrivning derom nu paa dette Tidspunkt bør undlades.

Saa lidt offentlig Tale og Skrivning om Ting som forretningsmæssigt set ikke er i Orden bør være en Regel - eller kan man ledes ind i et Hastværk for at dække Fejl, som er af det onde til Gavn for ingen - Urolighed for os selv. Manden dertil at [side 13b] begynde, er vel endnu ikke funden - og stamp ham dog ikke ud af Jorden. Gud vil udpege ham i sin Tid, hvis vi har Guds Klokke.

I den ny Gren bliver ingen nyankommen udtagen til at aabne en Station - Han maa have været herude før mindst en Termin før han kan betroes en saa vigtig Gerning som denne. Denne Lov er god; thi umoden Mand baade hvad Alder og Udvikling angaar samt uden Kendskab til Forholdene herude kan gøre Skade med hans Indgang, som tager mange Aar at faa rettet.

Jeg bad i sin Tid selv Dr. Brønnum om at sidde længere i Numan end Meningen var jeg skulde, forat faa Tid til at orientere mig angaaende bedste Maade at møde disse Mennesker paa - og ogsaa blive istand til at møde med et nogenlunde Haustasprog. Jeg var jo dog ingen ung Mand. Jeg fik Tilladelsen til at gaa derop af Regeringen saasnart efter kommer her paa Grund af min Alder og dermed given Modenhed. Ogsaa Regeringen kræver Tilegnelse af Kendskab af en saadan Banebryder for ikke at han skal lave Ulykker. Nogle vil kalde det Forsigtighed over for Grændser - men jeg vil kalde det en [side 14] god Regel at holde sig til, og at en saadan funden gift Mand eller ugift (ingen ugifte Kvinder) sendes ud uden noget Løfte om dette eller hint stort eller smaat til en Station. F.ex. hvis nu Mbula Stammen skulde ligge først for - Han bedes sidde ganske stille i Numan og læse Hausa det første Aar eller 1½ - læser Mbula Resten af første Termin - Han rejser hjem, han bliver godkendt herfra af Formanden og Distriktformanden Missionærerne (siden om hvad de ere for [ulæseligt] i et andet Brev) Ansøgningen gaar da ind til Regeringen medens han er hjemme - og naar han kommer igjen er han moden til at begynde der. Hvis De betænker hvad der kræves af en Missionær som gaar til China og Indien før han tillades at faa Ansvar - er dette Krav her jo meget meget maadeholden - naar vi har to Sprog at naa ind i. Hvor maa tænkende Missionærer i sin Tid havde undret sig over at læse i Sudanbladet at Missionærer efter faa Maaneders Ophold herude, som mødte 2 Sprog Hausa og Bachama rejste rundt og prædike. -  For Syns Skyld udadtil lad der blive Maadehold i en saadan Fremstilling. - selv var de aldeles umoden i Sprogene - (langt mindre kontrollere de en Tolk [side 14bsaanogenlunde bør samme Regel gælde Begyndelse i andre Stammer. En saadan Regel er god og den efter min Mening bør følges og vil virke til Velsignelse. En udsendt eng. Missionær er i hans første Termin kun paa Prøve. Bestaar han Prøven tilfredsstillende for dem hjemme saavelsom herude (som duelige Missionær) forhøjes hans og hendes Løn med 20£ som nu forresten de derhjemme har beskaaret deres Missionærer - af hvad Grund kan jeg ikke indse da vore Udgifter er lig de engelske Missionærer.

Fra hans eller hendes anden Termin begynder saa den egentlige Missionærgerning - 

Et vist System - lidt ydmygende er jo en saadan Udsendelse, men jeg foretrækker den fremfor at faa altfor mange glimrende Taler om ens store Brugbarhed og om Trangen til en derude -  thi maaske ikke, man duede alligevel, naar man kom herud - Jeg tror det er en glimrende Lov - Hvorfor er mange af disse gode Love forbigaaet af Styrelsen hjemme - som igrunden rører noget ved Grundvolden af vort Hastværk System som bør dø, dog ikke i Ord men i praktisk Betydning.


[side 15] Paa Grund af denne Prøvetid er ligeledes den engelske Udsending afskaaren fra Stemmeret i hans første Termin - som jeg tror er praktisk fordi man ser meget let forkert paa mange Ting i Begyndelsen - Jeg selv var langtfra optaget af at have Stemmeret; - thi Tiden forandre ens Mening.

En meget ufuldkommen Fremstilling eller Udvikling af dette Punkt II er her givet - men jeg beder Dem nøje mærke de enkelte smaa Bipunkter som kommer frem - ogle har maaske stor Betydning for vor Missions Fremtid.

Hovedpunkt No. III. Missionsmarkens Tarv eller Krav.
Hvis vor Mark var af en anden Beskaffenhed at vi havde store Byer (Centere), store Stammer som var alt vi magtede at naa med de Mænd og Midler som vi kan vente at faa - saa var det jo ikke vanskeligt at skrive derom; thi en saadan kunde tage Folk ud af alle Stænder og alle vilde finde et tilfredsstillende Arbejde og ikke være udsat for disse Lidelser at vlre tvungen til at tænke saa smaat, leve saa isoleret fra store opløftende Tanker [side 15b] som absolut vi tvinges til nu - hvadenten vi vil vide det med os selv eller ikke og som vil føre til Uuholdenhed hvis ikke der gives den enkelte Rum for flere Interesser end lige hand specielle Kald uden at han skal føle at han gaa i andres Bestilling.

Nu er vi i Vanskeligheder og maa overvinde den paa bedste Maade passende til Forholdene.

Lægegerningen for at begynde med min egen specielle:

Dr. Brønnum skrev offentlig i sin Tid.
I. Ofte tænker jeg "Bedre om jeg var Dyrlæge.
II. Siden "Jeg kan nu godt forlade Numan og gaa til en anden Stamme. Sygeoplejerskene kan godt gøre Gerningen nu her i Numan.
III. Igjen jeg tvivler meget paa at her nogensinde vil blive Brug for et virkeligt Hospital.

Med disse Udtaleser har han maaske skudt lidt over det virkelige men meget lidt.

Han var sikkert bleven klar over her var liden Fremtid for en Læge som Læge - som saadan vilde han vokse sig selv dummere og dummere Aar for Aar. 9 ud af 10 Tilfælde kan behandles af en hver anden [side 16]. ½ af den tiende af en Sygeplejerske, lidet er der som absolut kræver en Læges Tilsyn, forfi man kan ikke behandle disse Mennesker videnskabelig alligevel, formedelst deres Levemaade. Jeg vil selv sige at næppe havde jeg gaaet herud hvis Virkeligheden paa dette Omraade var mig bekendt. Af vore vel 60 Missionærer her i S.U.M. i Sudan behandles der ikke flere ved alle Stationerne om Aaret end 1 Læge møder det første Aar i Indien og China. Det er aldeles ikke en glimrende Arbejdsmark for Læger her i Sudan som Læge - Nej, det er en ualmindelig daarlig Plads - Og det har ogsaa vist sig, at [af] S.U.M.'s Læger 4-5 har valgt Hjemmet igjen - 2 er her nu - og de sidder med det Halve Hjerte hjemme naar selve Lægegerningen tages i Betragtning. Patientantallet har Behandlingsmaaden vil aldrig tilfredsstille en Læge som har det som sit højeste Ideal. Nu kun en Læge vil forstaa det - men jeg føler Ret at skrive det, undlad at kalde en Læge med glimrende Løfter om megen Brug for Lægekunst herude - Han vil blive meget skuffet og komme til Eder bagefter og sige "I vidste jo aldeles ikke hvad I talte om".

[side 16b] Lægegerningen i Numan vilde mangen en Dag se 1 maaske 2 nye Patienter udenfor denne Ulcerepedmi fra Bara Stammen som faa Ende og som Sygeplejerskerne kan behandle - Tænk Dem saa en Læge gaa med en saadan Uddannelse i saadan en lille Affære - og saa har paa samme Station en som er Præsten, en som er Læreren, en som bygger o.s.v. med Lærerinder og Sygeplejersker - faktisk talt han føler sig selv som en der har Lyst til at løbe fra det hele - det tærer paa hans Energi meget mere end Klimaet gør - Han føler  Verden kalder ham meget mere andet Steds. Hvis ikke jeg selv havde Udsigt til nu at betragte mig selv som Banebryder paa en ny Station i en ny Stamme og der blive optaget paa andre Felter saa vilde jeg ikke blive her. Jeg vide dø energisk set. Hvis jeg blev vilde jeg føle min Tid betydeligt spildt - thi det eneste Abejde der blev tilbage ved saadan en overbefolket Station som Numan blev at liste ud til en lille Landsby engang imellem og have en Samtale med nogle Mennesker - og meget af dette Arbejde er faktisk spildt - Jeg tror ikke meget paa at en Europæer skal gøre det i Africa og vist faa gør - det tager  altformeget paa Kræfterne - de kan bruges visere i Begyndelsen [side 17]. Hvis De mener en Læge skal herud tillad ham saa den fulde Forstaaelse af hvad der venter ham - Megen Forsagelse i hans Fag. 

Engang naar Tiden er moden bør der kun tænkes paa et Hospital paa vor Mark.

Fra de forskellige Stationer, som da ere oprettede kan de syge sendes dertil og da der vil ltod blive nogle de daværende Missionærer ønsker under Lægebehandling. Nu vil jeg bede dem i Numan at sende op til Shellem lle dem som de ikke synes at kan magte og vi vil da belave os paa at modtage dem, som som skrevet et er kun enkelte Tilfælde.

Jeg havde det i Tanker da jeg udtog Land ved Shellem: Vi fik 2 Acres Land adskilt specielt beste,t til et Hospital engang i Tidens Løb. - men igjen desto mindre Tale om et virkeligt Hospital nu, desto bedre de vokser vi ind i det kan ikke ikke laves. Barne fødsler og alvorlige Sygdomme kaldes vi slet ikke til, hvis til sidstnævnte, er den yge nær over Dødens Tærskel.

Lægegerningen
Hovedgerningen ved den enkelte Station vil blive at faa fat i nogle enkelte Børn saavelsom 
[side 17bunge, som vil ledes fremad for siden at anbringes paa en højere central Skole, som kan gælde for alle Stammer da det vil blive Hausa Undervisning. Literatur vil mange i deres eget Sprog. - Hausa skal de have som skal blive til noget i Sudan. Skal den centrale Skole blive en af vor egen eller i Wukari bliver jo et Spørgsmaal til Afgørelse engang i Fremtiden. Tiden er ikke inde endnu. Til selve Skolearbejdet paa Stationerne kan enhver af de i Fremtiden udsendte Præster og anddre, hvis ikke tilfældige farer samtidig - thi det er kun forberedende Arbejde og disse Gutter kan nu ikke føres langt. Mængden er faktisk Tung til at lære at holde Lærerinder absolut dertil og unødvendig hvis ikke det tilfældig passer ind - at fratage Præsterne da ogsaa migselv fra at opvokse med en Flok unge paa en Station - som man siden ventes at faa tilbage som Medarbejdere vilde være en meget stor Fejl. Lad dog migselv og andre som kommer til at lede en Station ikke blive skudt tilside i dette Arbejde.

Et Eksempel: Jeg talte fornylig med en ældre Missionær med 2 Aars Arbejdsdag her i S.U.M. Han sagde til mig "Jeg vil give dig et Raad og kun et: Løb ikke om at prædike brug din Tid bedre. Hvis jeg skule begynde forfra vilde jeg sætte mig ganske rolig ned, blive hjemme, bede en Station i god Orden prøve [side 18] at finde faa ringe Mænd - gøre al mulig Umage med dem stolende paa at Gud vilde sende mig nogle gode Evangelelister til at gaa ud at holde Skole i andre Byer og tale Ordet. De vil udrette i langt kortere Tid mere end hvad jeg har gjort i lang Tid. I Førstningen for jeg omkring stadig fra Plads til Plads - spildte mine egne Kræfter og har nu mindre dygtige Folk end jeg kunne have haft, hvis jeg havde gjordt det omvendte. Hans Raad er godt vi bliver aldrig d virkelige Prædikanter for deres Folk.

Jeg ønsker hermed at sige :lad ingen komme uden en saadan Uddannelse at han kan optage en saadan Gerning, Opdragergerningen, baade hvad Uddannelsen angaar og Forstaaelsenderaf - det vilde være en meget stor Fejl om de vordende Præster kom her med Hovedet fuld af at være Præst eller Prædikant og ikke en Opdrager næsten paa alle Maader samtidig. - Den Mand vil sætte Præg  naar Præfikanter alene fejler.

Jeg antager det er Dem bekendt et Mission i Kamenik [?], som er meget velsignet, er opbygget af Mænd som kan vejledes, siden prædiker ved dem - det gør de Indfødte - 

Jeg mener Evnen til [Godsager], herunder Opsyn alt er saadan skal lære alt fra ny, Han bør helst have en fremskreden Udvikling - men i sig
[side 18b] have Egenskab til at indtræde i alle Forhold som Opdrager. Han er Manden for dette Land - Specielt for Centralskolen kan udvælges specielle Lærerkræfter i sin Tid.

At holde disse Landsbybørn i Skole før Skoletvang eller Overbevisning fra Evangeliets Side overfor Forældrene af Fordelen derved bliver jo umuligt. Hvormange Børn vil gaa i Skole hjemme hvis der ingen Skoletvang var. Her vil de helst lege, fiske - gaa i Skoven o.s.v. saa denne Gerning er kun Spild af Kræfter - Kort mit Skoleprogram er - Spred Missionskræfterne - Lad hver Time bruges til at finde enkelte unge de forskellige Steder - Mænd - Mænd, Kvinder - Kvinder - haabende at de engang maa blive istand til at blive Lærere i Byerne samt Evangelister.

Det vil tage lang Tid nok alligevel at finde Kræfterne dertil og faa dem langt nok.

Prædikegerningen
Ja, mange har spildt deres kostbare Tid ved at kultivere Prædiken for meget og Opdragelse forlidt. - Saa meget faa kan bliver virkelige Prædikanter for et fremmed Folk. - de kan blive dem til gode aandelige Opdragere. For vort vedkommende tror jeg at Kræfterne bør ikke lægges formeget paa Landevejen - Frugten bliver 
[side 19] liden i Forhold til Kravet ad Missionærernes Kræfter - maaske en Visit nu og da for at lade Folk vide vi er her - Vi maa stole paa at Kræfterne brugte paa Statioerne vil engang bære Frugt og jeg tror med bedre Fold - En Rejse paa 6 Timer om Dagen frem og tilbage lader liden Aandsfriskhed tilbage baade ved Besøget og Dagen derefter. Paa Papiret kan det jo se godt ud og en Tilfredsstillelse for Missionæren selv som maa føle i Dag har jeg gjordt noget - Blev den gamle kære danske Missionærs Metode i Indien ikke kritiseret - ham som brugte sin Tid at gaa fra Landsby til Landsby (Jeg husker ikke hans Navn) [Der må være tale om Northern Evangelical Lutheran Church i det nordlige Indien, Hans Peter Børresen (1825-1901).

Jeg ved det har været i Planen i sin Tid at se en Del Missionærer skulde flyde ude al Tid i de smaa Byer - a, skulde der være end 15 Missionærer i en Stamme paa 13000-14000 var jo nogen nødsaget dertil, hvad skulde de ellers foretage dem - Findes et saadant System nogensteds?

Det forekommer mig ikke at de skulde hverken tilskynde eller ønske den Side kultiveret meget - at vi skal ud at gaa fra By til By og lade det tage Tiden - F.ex. havde 2 eller 3 af Numan Folkene (Missionærer) siddet i en anden By et Par Dages Rejse fra Byen Numan 
[side 19b] vilde de have udrettet langt mere selv om de havde siddet der ganske stille i den ene By end nu nogle har brugt Tiden til at besøge de nærmeste Byer ved Numan.

En Mand fra Imburu eller Koven vilde endnu den Dag i Dag ikke nærme sig et Skridt nær Numan om han blev bedet om at kommetil Møde der, - men maaske hvis disse 2 eller 3 havde siddet et Sted i en anden By de havde 2-4 unge Mand paa Vejen med Lyset og de lyste da en anden enkel selv om ikke de naar den Misssion selv. Jeg ved det og disse unge er inden i
Stammens af deres egen Midte og en Dag kan de gaa ud - lad Missionæren bruge Tid med dem - have Samvittighedsfrihed for de mange foreløbig.

Jeg ved det gør af med den gamle Plan leve paa Landevejen - jeg føler den vil jeg følge og igjen have Majoriteter med i Africa - den anden bærer mindst Frugt i Forhold og meget dyrt.


Forholdene kan jo variere meget - jeg har besøgt en Stattion her ude, hvor der har været Arbejdet i 10 Aar tilsyneladende uden Tag i Folket. Jeg sagde til mig selv, Du gode Missionær, du løber selv formeget omkring, hvorfor har du dog ikke udtaget dig en Flok unge Mænd og sat dig ved dem og saa ladet [side 19c] dem blive dine Budbærere engang. Hvor vanskeligt for Europæere nogensinde at blive Eet med disse Folk. Ja, synes aldrig at vil blive det - Kløften er for stor - derfor er denne Missionær for Africa som i sig selv er en Opdrager den som passer bedst - især da vi maa spredes - lad ham eller hende have en stærk Side - men Opdrager bør de være overalt - som de vil tænke dem en Husfader bør være - vi er kun og vil kun blive et Bindeled - eller rettere vort Arbejde vil blive at finde nogle Bindeled imellem os og Folket - De vilde blive meget bedrøvet hvis De saa hvor lidet der naas alligevel i Dybde med disse Folk (denne Race) - Hvis C.M.S. [Church Mission Society] i Dag efter nu 75 Aars Arbejde ønsker stærke moralske Mænd som Lærere findes der næsten ingen her ved Kysten De maa søge dem i Bestanden af disse Blandingsfolk. Dog disse Folks Bedstefædre vare kristne.

Literaturmissionen eller Virksomhed.
Hvem kan maale Betydningen af denne Gerning. Missionsvirksomheden her som andet Steds. Hvad med os paa dette Punkt formedelst vore smaa Stammer. Vi maa tænke ogsaa snart her eller rettere i Forhold til vor Marks Krav. Bibelselskabet saavidt mig bekendt vil ingen Hensyn tage til smaa Stammer lig vores og et saadant Kæmpearbejde som Oversættelse af Guds Ordet og hvis der skal ventes til nogen 
[side 19d] er virkelig istand dertil vil vel helst være ude af Spørgsnål formedelst Hausa Sprogets Indgang. [Robert] Morrison [1782-1834, britisk missionærder i 1819 oversatte Bibelen til kinesisk] tog vel 20 samfulde Aar til sit Arbejde og endte var det ufuldkommen.
 og han kan 
I Nyasaland Mission [i dag Malawi] meget lang Tid, nør 20 Aar - Dr. Miller i Garra gaar langsom tilværks med Hausabibelen og han kan drage fra gode Mænd - vi fra meget mangelfulde.

Inden vi blev færdig var maaske mange af Stammerne helt gaaet op i Hausa, nogle forsvundne - dels opløste dels flyttet bort - En By her i Dag, Imorgen tager vi deres Sager paa Hovedet - og bygger et nyt Sted - Jeg vil da aldeles ikke være sikker paa Shellem som i Dag - vilde ikke være om 5 aar -

Markus er oversat paa Bachama og paa Tryk - Jeg hverken kan eller skal kritisereArbejdet gjordt - maaske ingen havde kunnet gøre det bedre naar Tiden tages i Betragtning. Oversætteren havde beskæftiget sig med Sproget.

Men endnu kan ingen læse Bachama - og naar der gaar Aar alligevel ndnu nogen kan læse deri egen Sprog fra en A.B.C. hvvorfor saa jage med at trykke Guds Ordet efter et godt Aar med et Sprog som er en fremmed - Lad det blive paa en Kladde og være maaske tilhjælp for andre Missionærer, men hvorfor frem til Offentligheden er mig uforstaaelig - især da det er unødvendig.

Dem som kan læse en Del af Gids-Ordet nu 
[side 20] er paa Hausa - Det er mest naturligt at begynde at lære dem som vil komme i Skole dette Sprog - baade fordi Underviseren har selv mere Sikkerhed deri, saa han ved hvad han eller hun taler om - og de (eleverne) kan ligesaagodt lære det som deres eget paa Tryk ufuldkomne - Det er aldeles umuligt at gøre gaa ind i deres Tangekang her ude i et eller 2 - 3 - 4 Aar saa man er sikker. Enhver kan forstaa dette som da lever deri naar man mangler aldeles Literaturen som findes i andre Sprog til at udtrykke deri Mening - Der opnaas ingen Fordele ved Hastværk igen her formedelst Forholdene - Hvis de havde et Skriftsprog og kunne læse men ikke havde Guds Ord, og hvis vi var udelukket fra Hausa Sproget - kunde noget tale derfor - men lad dog A.B.C. komme først og lad det mundtlige Ord være det gældende især da det tager Aar inden nogen er i Stand til at lære dem deres eget Sprog nogenlunde rigtigt, hvorfor saa paa Tryk kun til Kritik fra den som kender Stillingen - saa har Missionærerne da Lejlighed til i disse Aar (Ventetiden) Lejlighed til at brænde deres første Kladde - anden Kladde, 3 Kladde o.s.v. og en Dag naar han har levet med Sproget nogle Aar give [side 20b] dem lidt eller meget af Guds Ord paa deres Sprog som der nu trænges til - og det nogenlunde rigtigt.

Jeg har selv oversat det meste af Markus i Kanakru, men det vil ikke se Lyset før lang - lang Tid. Jeg maa leve meget med Sproget iblandt Folket - Jeg ønsker ingen Offentliggørelse deraf - Jeg føler jeg vil blive til Latter af dem som har Erfaring - Det haster jo heller ikke før nogen kan læse - og vi kan jo ikke læse nogen at læse deres eget Sprog før man selv kan det - ellers forandrer man det til Skade - Vi har som skrevet denne dejlige Fordel at kan gaa ind til dem med Hausa - saa dem som kan tale det kan hurtigere lære at læse end ellers og faa Guds-Ordet paa Tryk - og dem som ikke kan tale Hausa vil uvilkaarlig tvinges ind i det ved os.

Spørgsmaalet vil blive hvormeget Literatur skal der gives disse Stammer - eller skal vi kaste det hele overbord - Kun lære det mundtlige Ord for at tale til Folket som aldrig vil lære at læse inden de dør - og at de unge blev kun lært Hausa, ligesaa de Børn vi kan faa fat i - og saa lade de unge Lærere (indfødte) i sin Tid lære andre Hausa - Hvis ikke de selv har lært andet end Hausa kan de jo heller ikke være istand til at lære dem andet skriftlig om 
 [side 21] end bedre end vi overføre mundtlig fra Hausa til deres eget Sprog. Et er vist Skolevæsenet fra Regerings Synspunkt vil blive - lidt i Stammesproget - meget i Hausa - saa vi gør vore unge en stor Tjeneste at grundmure dem fremforalt i Hausasproget ogsaa religiøst set - saa de kan møde Muhamefdaneren i hans eget Sprog. Megen Hausa-Literatur kommer nu ud Aar efter Aar - C.M.S. har stort Salg - Regeringens Tryksager vil ogsaa blive paa Hausa - Vore Folk vil anderledes blive væbnet til at leve - færdes i Hausaland med Hausa end deres eget Sprog. Ergaringen vil maaske løse denne Knude bedst.

Da jeg ser af Sudanbladet Agerbrug og Haandværkergerningen har været drøftet med Shellem for Øje vil jeg nævne et Par Ord derom.

De ser af foregaaende jeg er kun i Favør af at faa en Mand mere til Kanakuru-Stammen, gift eller ugift - forresten helst gift eller skal. Jeg har tænkt meget paa Student Beck i Amerika. Vi vil lave et godt Spand synes det mig, hvis han antages af Styrelsen. Jeg ønsker gerne en Mand som alsidig kan tage op Gerningen medens vi er hjemme. Han kan det, er en Mand ud af Livet før han begyndte at læse - han tager 8-9 Aars Kursus, læser til Præst - han har som jeg selv havde i America da jeg læste Ferieskole for danske Børn en 3 Maaneder om Sommeren (Jeg selv har haft op til 90 Børn i en Skole).


[side 21b] Jeg beder Dem betænke, hvor betyder det meget at 2 Mænd mødes som respekterer hinanden og kan følge samme Planer i Arbejdet ellers kan den ene nedbryde den andens Arbejde meget medens den anden er hjemme - saa at der stadig skal begyndes forfra.

Tving intet frem der mere end højest nødvendigt - det maa have daarlige Følger - Derhjemme kan I skilles, hvis ikke I kan enes om et Arbejde og det gøres jo ofte. Her kan vi ikke godt sætte en af selv om det er kun en anden Mening som det gælder og som bliver holdt fast ved.

Vi skal opbygge tilsammen i mange forskellige Grene i samme Arbejde. To kan løfte meget, hvis Løftet er tilsammen. - Gaar det i modsat Retning er det jo til mere Forbandelse end Velsignelse - Husk paa at 2 Herrer i et Hus er sjælden godt. Vore Forhold er og vil blive som et Hushold i mange Aar. Selv om nu vi er to Mænd har vi ogsaa 3-4 Kvinder at skal løfte med med det samme -. Haaber Erkendelse af Fejltagel ...

Jeg vil være paaholden her - kun at vil se et Par mere til Kanakuru-Stammen, Mand og Hustri (gerne ønskede jeg ar vente paa Beck
[side 22selv om jeg skal lukke Stationen medens vi gaar hjem første Gang; this en indfødt kan holde den.

Det kan synes meget egenmægtigt, ikke en Tjener værdig, men som saadan betragter jeg mig ikke selv - kun i Guds Øjne - Til Vennerne, de som Styrelse og Medarbejderne herude, som er Parter, hvis Pligt det er at være tro i sin Gerning og rede til at føre Sagen i alt frem til bedste Resultat udenPersonanseelse eller Hensyn. Og det er bygget paa Selvoplevelse

Grundene er disse 3 -
Første I. Det kan ikke forsvares økonomisk set at være flere hvis Stammerne skal naaes.
Anden II. Vi vingestækkes naar man skal sættes som den ledende over en Gerning som maaske (kun) tager -1 Timer om Dagen. Livet er uudholdeligt at gaa i eller med saa lidt Ansvar - Jeg for min Part kunde ikke fortsætte at leve et saadant Sted (Og jeg kan vist føje til at andre Mænd som ønsker at have noget Ansvar paa sig kan vistnok ikke udholde at leve et saadant Sted - Ingen fuld Livsgerning er der ved nogen enkelt Station i noget enkelt Fag.

I  Oversættergerningen kun ganske midlertidig paa Grund af Adgangen af Hausa.
II  Lærergerningen kun faa Aar [da vi ... ulæseligt] [side 22b] vi kan ikke faa nogen større Skoler ved hver Stamme.
III  Den omtalte Haandværkergerning er en Gerning som falder 3-4 Maaneder om Aaret og maaske kun et Aar eller to er der noget Byggeri, Stakkels Mand som bliver sendt ud i den Gerning uden anden Uddannelse - til Enden vil han gaa i Graven af Ærgelse over han sendtes ud som saadan. Kjær er istand til at maaske kan paatage sig specielle Arbejde. Dog lad ham være fri. Lad ham leve [ulæseligt] alene.
IV Præstegerningen. Hvis en 3-4 Prædikanter (Mænd ved en Station) og dertil en 10 Damer som ogsaa skal prædike - Den første ankomne paa Stationen vil sige Numan. Shellem eller hvad nu det bliver er mit Sogn - hands off - I maa søge Eder et Landsogn at være Prædikant i - 
Ja, lad os for Eftertiden blive fri for disse Ting.
V  Sygeplejerske. En 3-4 til en Patient eller 2 A.S.N. Vi maa lægge det paa de indfødte at gøre det hurtigst muligt.

Tredie III Hvis flere vil man mødes allevegne med megen Forbavselse af erfarne Mænd herude som ser Sagen fra lle Sider, økonomisk og praktisk, hvorfor er I saa mange i den lille Stamme - I er 6 - 3 var nok.


[side 23] Agerbrug i Shellem og i det hele taget paa vor Mark.
Meget lidt kan vi gøre der da endnu vi har ikke Landet dertil. Vi kan knapt faa Land nok til at sætte et Par store Træskoer paa - I Numan er vi stuvet sammen som Sild i en Tønde, saa hvis vi passende Ild kom, vilde vi alle miste vore Ejendele - 

Landbruget ved Numan har indtil i Dag været næsten lig Nul; nogle faa Træer plantet men mange er uddøet, dog med aarene vil de faa noget Frugt, som jo er særligt det mangler.

De Indfødtes Korn og Rodfrugter af hvilke vi har gode Ting, kan slet ikke betale sig for os at avle - da de indfødte forstaa det selv langt bedre end vi og nogen Landmand hjemmefra. Ved Shellem har vi faaet Landtil vore Bygninger og saa til Hospitalsgrund samt et lille Stykke til Agerdyrkning - Ikke mere end til Urtehaven - Dette Farmeri vil dels den enkelte Missionær gøre i sin Fritid til egen Adspredelse - dels vil keg lade Drengeneved Stationen gøre det - baade for at holde dem i Aande og lære dem at bestille noget. 

Og disse Drenge vil jeg selv være Herre over. Jeg vil lære dem at kende i deres daglige Klæder. Vi maa lidt efter [side 23blidt indføre maaske enkelte nye Ting især Frugter - men som skrevet vi kan ikke lære de gamle Farmeri. Kunde vi faa end love acres Land eller saa lig ved den portugisiske Regering fornylig gav et Am. Selskab - kunde vi ogsaa her maaske plane Plantage Anlæg til Indtægt for Missionen - Og dog ikke endnu - Formedelst de smaa Priser paa de enkelte Artikler som kan sælges herude kunde alligevel et saadant Foretagende ikke betale sig. Det vilde blive et stort Tab for Missionen - og vi skulde først lære af de Indfødte at behandle deres Produkter ret. - Alle er jo fattige - men ingen her er jo fattig som en Del af Folket i Indien og China - hvor mange ingen Land kan faa -
Enhver Indbygger i vore Landsbyer kan gaa ud og dyrke 1000 Acres Land ja langt mere hvis han vil - Ligemeget hvor vi færdes her i Africa ligefra Lagos eller Forcados til Egyptens Land ligger Millioner og atter Millioner af øde Land. - Paa en Maade er Afrikanerne de rigeste i Verden - alt kan han avle - Bygningsmateriel og Ildebrændsel kan han hente sig i hans egen Skov - (alt er fælles) -

[side 24] Vi hvide kan ikke tage en Fisk uden høj Fart Skat - ikke samle en Pind i Skoven - af Land kan vi intet faa i Eje - Landet i Shellem og Numan er kun for til Leje - Om 3 Aar kan Regeringen forhøje Renten - om andre 3 Aar igjen - naar 9 Aar er gaaet tage Grunden tilbage, hvis de selv har Brug for den eller et Handelskompagni ønsker at leje den for langt højere Betaling.

Ingen Selvejer kan Missionen blive. - 

Jeg ved det er af Styrelsen vel ment at udsnde til Shellem en Mand Haandværker og Landmand forbunden isamme - men jeg vilde nu gerne have været spurgt derom først.

Før en saadan Beslutning tages imellem dem og os eller den som er interesseret deri bør en saadan Sag aldrig frem for Offentligheden - Her har de endda taget den uden at spørge - Jeg beder Dem meget bestemt om ikke at sende en saadan til Shellem - Vi har ingen Brug for ham - Er han funden beder jeg Dem sende han et andet Steds.

Det Havebrug vi faar vil vi ingen anden Formand have over - Byggeriet er baade planet af mig og udført inden han er her af mig selv - Og hvad skal vi med ham derefter - Her er langt mindre Brug for specielle Haandværkere 
[side 24b] end mangen andet Steds, fordi vore materialer er saa simple at enhver som sendes herud kan bygge disse Huse vi har her. Engang naar vi kan faa Huse af bedre Materialer kan Missionen faa gode Haandværkere fra Kysten for 1½-2 Kr. om Dagen istedetfor en Europæer til 5 Kr. 

Da jeg byggede i Numan ønskede jeg at det var sidste Gang - jeg har forandret Mening - Jeg vil kalde det den bedste Skole enhver Banebryder kan faa af 2 Grunde:
I For Sprogets Skyld.
II For fra Begyndelsen at lære at kende de unge Mænd - deres Karakter o.s.v. som det ellers vil tage lang lang Tid at faa lært at kende - fordi er er jo saameget af dette hos dem overfor os som er udtrykt i dette - naar Kongen siger sort, siger hans Folk meget sort, selv om en Ting er hvid.

Selv om en saadan Mand var her nu udsendt, som saadan som jeg haaber ikke han er - lader jeg ham slet ikke gøre Arbejdet - Kjær vil jeg heller ikke bruge dertil- af ovennævnte Grunde og de ere vist ret gyldige.
Der er aldeles ingen Grund til at kalde flere
[side 25] Haandværkere - af ovennævnte Grunde og af en Grund mere - for deres selv egen Skyld er det urigtig. Det er dem ikke tilfredsstilende - Hvis han var en Arkitekt vilde han snart pakke sammen og rejse hjem og sige: "Hvad; disse Jordhuse kan jo enhver bygge". Hvis han er Missionær ved siden af vil han bebrejde Eder, han ingen anden ordentlig Uddannelse fik Tid at tage - her har jeg vi jo intet Land; plante et Træ udenfor den Smule vi har, maa vi jo ikke - Byggeri er der jo lidt af ved en Station som Kjær efter Fuldendelsen. - Min bestemte Mening er, ved Shellem modtager jeg ham ikke-  Jeg vil have en Mand som kan repræsentere Stationen i den Tid jeg er hjemme - paa alle Maader - holde Skole som jeg slipper den, dele ed [ulæseligt] - kort sagt alt; reparere et Tag o.s.v. - Prædikant holdes på Stationen - skal vort Arbejde vokse os over Hovedet - skal jeg lade høre fra mig - men der er ikke tale om jeg vil sidde ved saadan en By med en 3-4 Formænd i hvert Hjørne af vor Gaard forestillende for Verden eller indbildende sig selv man sidder  en vældig Gerning - Det er siden Kravet om os andre Steder for stort til.

[
side 25b] En som jeg ønsker beder jeg udsendt som Missionær og Missionær alene, uden Løfter om dette eller hint - Gør dog som den eng. Gren - Send dem ud i første Termin paa Prøve uden disse mange Løfter om dette og hint - dette gaa og vær Læge - Præst - Lærer dette og hint hører gamle Missioner til, hvor de kaldes i specielle Grene - eller om vi havde nu centrale Arbejder hvor specielle Mænd ønskedes - men vi er paa Barnestadiet, hvor vi ingen Menighed har - faa syge - A.B.C. i Skolen o.s.v. - og Tiden maa optages paa mange Maader, saa send Missionærer og lad dem forstaa deres Gerning er Opdragergerningen, den største af alle (af en Flok Børn store, sorte Børn - Hvor vilde jeg ønske hvad jeg mener dermed i mine egne Tanker kunde overføres til deres alles Tanker - Det bedste Billede jeg kan give er: Tænk Dem en Fader og Moder i et Børnehjem - det er ikke deres egne - men dog de vil gaa ind til og er i Gerningen som med deres egne Børn. De skal være for dem alt: Præst - Lærer - Sygeplejer - Raadgivere - Dommere - Hjælpe dem til at sy (og det vældige, vældige, vældige [side 26] som overgaar alt herude:
Vise Afrikaneren et Familieliv - alene det sidste er nok til at ofre om end en ekstra Skilling ved Hjemrejse for Sygdom eller saa - For at holde gifte Missionærer herude istedetfor mange Ugifte - 1000 Prædikener herude om dette Punkt kommer ikke nær til et velsignet Vidnesbyrd i Liv fra et Hjem i deres Midte.

De maa se, de maa se - de maa se - De kan ikke tro paa en saadan Ting uden t se den i Livets Virkelighed - 

Hjemmets Velsignelse maa overføres til dem - Kundskab udenfor denne er kun til Forbandelse for den sorte Race - Faa Steder staar de faste der - mon ikke ofte fordi de havde ikke Lejligheden til at se Velsignelsenderaf, ved at de saa saa faa Hjem.

Den Dag i Dag er der megen megen Daarlighed ved Kysten - Mangen Missionær vil ryste paa Hovedet af Stillingen - 

Saafremt Beck og tilkommende Hustru har forandret Mening og ikke vil til Sudan og en anden Familie skal indtræde til evangelisering af Kanakuru Stammen - beder jeg om at den Sag ordnes med mig paa en [ulæseligt] saadan antages uden Løfter som Satan vil bruge i sin Haand til Forstyrrelse - Vi alebe kan dele ud til hinanden  Pionerarbejdet - Ligesaa længe som de praktiserer Uddelingen, [
side 26b] ligesaa længe vil det virke forstyrrende -

Jeg har ikke villet mig selv igjennem disse nedsrevne Tanker. Gerne vilde jeg have delt dem mundtlig med Dem, hvis Lejlighed givet dertil - Guds Riges Udbredelse er mit Ønske hermed.

I Sjæle til Frelse.
II Vennerne og de som Styrelsen til Vejledning og Glæde i Gerningen.
III Vor treenige Gud - Faderen, Sønnen og Hellig Aanden til Ære i Himlen og paa Jorden.

Har det lykkes mig er jeg glad at gøre Bestyrelsen endnu mere klart at Antagelsen af aaa mange ugifte Kvinder har været forkert i vor Missions Begyndelse; dem som Styrelsen selv og os til megen Uro og Forstyrrelse og ikke til vor Marks Gavn- Saa at Skyldnerne fortryder og forundrer sig - og at fra nu af - det
forandres uden Forbehold da 10 Ting taler imod, naar kun 1 Ting taler for at fortsætte:

I Alle missionærerne er vist imod det, selv om de tidligere var for.
II Alle ældre Missionærer herude kritiserer dem.
III Andre der hjemme som kendte mine Grunde og blev overbeviste at de er gyldige ved at kende Virkeligheden - vil tage mit Parti.

Hvis Punkt II - Vor Missionsmarks Beskaffenhed, Befolkning og hvormange Missionærer til hver Stamme - bliver [
side 27] virkelig grundigt undersøgt - vil det jo gøre af med tidligere Princip som var en stor Besætning til en Stamme. -  Her er paapeget en lille Stab har Fordelene fordi

I Missionen er meget dyr. De skal have helt fra Begyndelsen Øjet aaben derfor - ikke for at beskære Missionærerne. De trænger snarere til mere i Løn.
II Og fordi det vil bringe alt frem i et Menneske som eder. - Ellers er det midt i den store Gerning det jo er at bringe selv en Sjæl til Gud kun en dræbende Stilling aandeligt som timeligt energisk set. Maaske passe for nogen en men
som vil tilintetgøre alt for megen Kraft som er kostbar.

Her er endnu meget, meget lidt at glimre med.

S.U.M. - endnu naar man taler om Frugt - faa store faste - ja, har nogen? maa man spørge. Vent selv lang, lang Tid - Slaa saa lidt paa Storetrommen som muligt. Lad Planer dog liste af Stabelen i Stilhed - Lad dem blive prøvet om de duer - Lad dem dø mellem os og Eder - Ja, undskyld min Frihed, der gøres langt, langt mere det modsatte af Stilhed, saa Folket lærer at se paa Sudanmission som noget enestående ideelt med dette og hint i Gang og ordnet saa glimrende 
[side 27b] naar absolut Sandheden er vi vilde falde under en knusende Kritik, som bliver vanskelig at afvise paa mere end en Maade - Og jeg føler ogsaa det er nødvendigt at leve mere i levende Haab end i et altfor lyst Haab hvad Frugt angaar. - Jeg holder af disse Mennesker men igjen forstyrres man af Virkeligheden lige fra Lagos, S. Leone og hertil. - Jeg har været mange Steder, men jeg skal endnu møde den Mand, som tager Hatten dybt af for disse saakaldte Clerks, kristne fra den gamle Verden ved Lagos o.s.v. - 

Jeg kommer tilbage til dette - Send Mænd som kan med fast Haand opdrage. - En Neger kan hurtig, ofte altfor hurtig lære at prædike to solide Familier er en Stamme (lille) er set fra alle Synsvinkler idealmissionen her - Alt kan gaa ud til disse Folk derfra + Hjemmets Velsignelse - (ved Selvsyn af de indfødte).

Hvis Punkt III ogsaa faa Lov til at blive gennemtænkt   af alle indenfr Styrelsen vil det ogsaa maaske forandre nogens Mening paa enkelte Punkter.

Det maa bringe nogle ned paa et mere jævnt Stade end tidligere end Tilfældet før
- hvor at det var tænkt om vor Mark i høje idealske Planer og ment at saadan Arbejdedes herude; derfor selvfølgelig store Resultater inden altfor længe, naar faktisk det er ikke saadan - Planer har [side 28a] været lagt saamange af - nogle døde hurtig Døden fordi de vare forhastede - andre som lever endnu arbejder haltende fordi Forholdene er dem imod paa vor Mark -

Nogle maa maaske tænke det her fremstillede er for mørkt - Han (jeg selv) tænker mig selv noget - Før deres Fejl som Styrelse - og det er jo menneskeligt at fejle - har de jo sikkert været krævet til Regnskab indtil i Dag og vil det fremdeles i Fremtiden overfor Kritikkere og Missionens Venner - Og ogsaa for Missionærerne. - 

Hvis vi undlod at tale (Missionærerne) og trillede lig en Bold the way of least resistance kunde ogsaa vi vente en Regnskabsdag af Eder og Vennerne - om hvorfor vi ikke talte - paapegede ud af vor Hjertens Mening som Kaldet bragte Svar tilbage til Moses -

Jeg gør det paa egen Regning af de to nævnte Grunde nævnt
i Begyndelsen af Brevet. Jeg vil føle jeg havde tjent Mission bedre end ved min stadige, personlige Nærværelse paa Marken hvis jeg kunde bruge hele Styrelsen, ikke en udeladt, til at undersøge det som er skrevet - og tænke derover i et helt Aar eller 2, og saa stemme alt ned eller optage det som er værdt at tage af alt om det er det værdt - Mange tænker indenfor vore Rækker - mange gange [side 28b] dette Tal udenfor, at Sudanmissionens Bestyrelse fatter Beslutninger som maaske i bedet om, men de har ikke Tid at vente til alt tydelig peger paa hvad Guds Vilje er - vi hører og hører det igjen og igjen - Jeg vil kun sige her med al Lyst til at vilde køre med Eksprestoget i alle Retninger - er vi tvungne til at køre med Stude - hver Tanke, - alle Forholde som er fremstillet i dette Brev har jeg ladet pege imod denne Fart fordi alle Forholde gode som onde peger eller tvinger i den Retning.

Simpel og langsom.
Det er mig ligegyldig hvor god Mand og Kvinde er som kommer her - Prædikant - Læge - Lærer - o.s.v. - Africa, hvor vi er, trænger mest af alt til Husfædre, Opdragere - om jeg maa sige [ulæseligt: Patnorkssystemer?] med specielle Kræfter siden - 

Jeg havde nu ogsaa Lejlighed til at møde Sekretæren i den eng. Gren, da vi passerede Ibi - Blandt mange Ting delte jeg ogsaa med ham om Spørgsmaalet hvormange Missionærer til Stammer af vor Størrelse - Hørte paa hans Mening uden at give min tilkende som var da allerede nedskevet i dette Brev.

Her er hans Svar: Jeg eller rettere vi [side 29] vil sende til saadanne Stammer en Mand og Hustru - ja til endda større Stammer end dem - Vi vil give en Mand Lejlighed til blive Senior i en saadan Stamme først om vi siden skulde mene at en Stamme behøver flere Missionærer faas da disse - men ikke højere Antal end 3-4 - Det er den ene Grund, sagde han. Den anden er Missionen er saa dyr, hvorledes skal vi ellers naa Enden - Han føjede til, hvor vi har haft en god, dygtig Familie til en Stamme selv om der har været lukket nu og da har vi ofte haft bedre Resultater end hvor vi har sat flere sammen og nogle til at skifte, har den ene ofte ødelagt Gangen i Arbejdet, den anden har udført - Jeg var glad i mit Hjerte. Mine Tanker i den Retning vare sat paa Tapetet - og nu stod jeg ved en af de mange med Erfating her ude som uden at ave mine, sagde mere end Amen til dem.

Det styrkede mig dog meget i, jo, du rigtig - med at holde paa ikke at faa presset indden lille Stamme Kanakuru -  En Haandværker, en Præst, en Lærer o.s.v. - men højest i sin Tid en Mand som jeg ønsker at vide, hvem er, som jeg skal dele dette med, at bringe disse Mennesler Evangeliet - og ligesaa at holde en skal være Hus-[
side 29b]fader Autoriteten og han skal ikke udvælges hjemmefra med Løfter om dette eller hint. - Vi er ifølge vore Forhold med det samme  Misforhold - Denne Uddelen maa absolut standse ligemeget hvor den kommer fra. - Hermed vil det være nødvendigt for dem at faa nogle at falde tilbage paa - Hjælp at skabe dem - (vi maa engang have snævre Forhold herude i Betsmmelse Forholdene).

Et Spørgsmaal gav han mi. "Hvad gør I dog ved disse mange Kvinder. - Der er da ikke Brug for dem nu. - Jeg gav et undvigende Svar men tænkte: Hvis ikke snart Standsning i Handling - Opdrager vi Prædikanter, hvis ikke de er dey hjemmefra. - 

Hilsen i Jesu Kristi Navn
Eders Udsending
Mogens Marinus Uhrenholt


Jeg gaa ud fra at Enkelthedenrne af dette Brev bliver hos Styrelsen - da udrevne Brudstykker maa misforstaaes.

Undskyld jeg nævner igjen dette. - Lad dog dem som skal ngang indvies til Missionspræster faa en god Vejledning eller Kursus i Opdragelse med Bogen (som Lærer) og lad dem være af Naturen Karakteropdragere. Ja, jeg tror den korte Uddannelse de alligevel faar bør i Hovedsagen bruges til at uddanne dem som Mennesker der kan lære fra dem, selv om deikke kan prædike. Med Sorg ser jeg i Sudan at Tiden skal forkortes for nogens Vedkommende. Hvorfor - Hvorfor haster det - [ulæseligt: sørene?] her har mange [ulæsligt: Svar?]-



[Transkriberet ultimo juli 2019 af Hans Wendelboe Bøcher]

 

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008