Sagfører L. Chr. Pedersen fremlagde på mødet i Aalborg Kjøbstads Skifteret den 18. september 1902 sit syn på Mogens Uhrenholts købmandsskab. Han havde intet at udsætte, andet end, at Mogens havde ladet sig lokke udi i spekulation i kaffe. I løbet af 4-5 måneder havde Mogens købt i alt 1375 sække, hver á 120 kg. Men da tiden kom, hvor de skulle realiseres var prisen faldet drastisk og konkursen uundgåelig.
Mogens, der var nygift, var selv rejst til USA og overlod retsmøderne til sin fader. Alle 451 dokumenter i sagen ligger i dag på Landsarkivet i Viborg.
[Tilføjet med blyant:]
Efter min Mening er der ikke for Skifteretten tilstr. Gr. Til at fordre kriminel Tiltale. Om nogen Fordringshaver vil begære det i Henh. t. Strfl. §263 bliver en Ting for mig.
D.25/8 02.
R.K.
[Og med anden håndskrift:]
Enig
28/8 02
Lunte
L[aurits Chr. Pedersen
Sagfører,
Aalborg.
Fremlagt i Aalborg Kjøbstads
Skifteret den 18/9 1902
Aalborg Købstads Skifteret!
Som antagen Medhjælper i Købmand Mogens M. Uhrenholts Konkursbo tillader jeg mig herved til Efterlevelse af Konkurslovens §79 at afgive følgende Indberetning.
Fallenten er født den 15. Oktober 1876 og altsaa næppe nok 26 Aar gammel nu. Efter at have lært Kolonialhandelen heri Byen, har han været Commis dels i Randers og dels i Hjørring og var navnlig i sin sidste Plads Vidne til temmelig omfattende men sunde Spekulationer i Korn, Foderstoffer og ogsaa indenfor Kolonialbranchen. -
Fallenten er af velanset og velhavende Bondeslægt og har saaledes fra Barn- og Ungdommen af ikke været vant til at mangle noget i økonomisk Henseenede, uden at han dog derfor er bleven ødsel eller forkælet opdragen. -
Han har 6 Søskende.
Allerede i sin Commistid var han bleven forlovet, og skønt han endnu ikke var 25 Aar gammel (han fik Fuldmyndighedsbevilling) paabegyndte han den 8. Juni 1901 den Kolonialforretning her i Byen, som han altsaa drev, indtil han opgav sit Bo til Konkursbehandling den 20. Juni d. Aa.
Forretningslokalet er næppe heldigt beliggende, og den deri drevne Forretning har før været Genstand for Modgang; Fallentens Formand gik saaledes ogsaa fallit, og Forretningslokalet havde siden da henstaaet ledig i længere Tid, og som Følge heraf vare alle tidligere Kunder borte.
Fallenten havde ikke selv opsparet Kontanter af nævneværdig Betydning, men erholdt et Kontant Laan paa 500 Kr. af sin senere Svigerfader; af sammes Broder et Laan paa 300 Kr. og af sin Fader et Laan paa 500 Kr., disse 1300 Kroner var altsaa i alt væsentlig hans kontante Midler, hvormed han startede Forretningen, der straks fra Begyndelsen af og ogsaa senere hen blev drevet i alt væsentligt som Kontantforretning, uden at Fallenten dog af denne Grund satte Priserne paa Varerne særlig ned eller reklamerede ukollegialt i nogen Maade; jeg tror endog at turde sige, at han i Almindelighed var velanskrevet iblandt Collegaer, og man betragtede ham i Almindelighed skikket som en Mand, der nok skulde klare sig og som Fod for Fod ved Flid og Paapassenhed arbejdede sig fremad, og som vanlig ikke forødte noget som helst, men som tværtimod levede meget stille og sparsommeligt med sin Hustru, med hvem han giftede sig i Midten af September 1901. –
Til Husholdningen fik han ogsaa hele Tiden Støtte af forskellig Art fra Hjemmet, der ligger ca. ½ Mil udenfor Aalborg. –
Hans Husleje har saa godt som hele Tiden været i alt 1700 Kr. om Aaret.
Forretningen gik jævnt fremad, saaledes at den maanedlige Omsætning fra 800 Kr. i den første Maaned var vokset til ca. 2500 Kr. i den sidste Maaned, Forretningen blev dreven. – Der var herefter at dømme al Udsigt til, at Forretningen vilde have kunnet svare sig godt nok med Tiden. –
Fallenten passede selv - sammen med en lille Lærling og en ung Karl – Forretningen og var i samme fra Morgen til Aften, saa af denne Grund kan sikkert intet bebrejdes ham og selv om hans Fader nu og da maatte laane ham Kontanter, naar det kuet, var Forretningen dog sikkert ved at have overstaaet sin Overgangssygdom og bleven stabil, naar blot Fallenten havde holdt sig til Kolonialforretningen alene og passet den, som han gjorde.
Ung og ikke tilstrækkelig erfaren som han var, kunde han imidlertid ikke modstaa Fristelsen til at forsøge at tjene Penge ogsaa ad anden Vej; nemlig gennem Spekulationer, som senere blev hans Ruin. – Han var –som nævnt – ikke ukendt med Spekulationer fra sin sidste Commisplads og mente ogsaa at have nogen Indsigt deri, og da han saa Gang efter Gang blev animeret af de fra Spekulationsfirmaerne i Kjøbenhavn udsendte Agenter, der pressede paa og stillede ham lyse Udsigter for Øje og Penge at tjene, bukkede han under for Fristelsen, som han dog var af den bestemte Mening nok skulde bringe ham Udbytte, og som han ingensinde havde tænkt sig tilnærmelsesvis skulde bringe ham i den Ulykke, som den senere viste sig at gøre. –
Han samlede dog en Del Beretninger og Oplysninger om Kaffemarkedet fra paalidelige Kilder, og kom der efter til det samme Resultat, som saa mange foruden ham i Aar, at der absolut ikke kunde være Fare ved at købe Kaffe, da denne aldeles sikkert maatte stige i den nærmeste Tid. –
Paa den første Kaffepost, som var paa 125 Sække à 120 Kg., tjente han straks - ½ Øre pr. Kg., og dette animerede ham yderligere, og Agenterne vare ikke sene til at benytte sig deraf, saaledes at Fallenten i Løbet af November 1901 og de paafølgende 4 à 5 Maaneder havde købt i alt 1375 Sække Kaffe til forskellige Tider hos forskellige Firmaer og til forskellige Priser og af forskellig Kvalitet. –
Da Fallenten var kommen saa langt ud i Kaffespekulationerne, begyndte Priserne pludselig at dale paa en foruroligende Maade og blev ved dermed, og samtidig viste det sig umulig for Fallenten at faa Kaffen realiseret, da han dog derved maaske havde kunnet begrænse sit Tab en Del, og havde det da været et nogenlunde overkommeligt Beløb, havde Fallenten sikkert faaet sin Fader til at træde til og betale samme, men saaledes som Forholdene nu udviklede sig, og Kaffetabet næsten var uberegneligt, vel mellem 10.000 à 15.000 Kr., vilde Faderen forstaaeligt nok ikke have med det at gøre, og Følgen heraf var den, at Fallenten maatte opgive sit Bo til Konkursbehandling.
Efter den nu passerede Tvangsrealisation af Konkursboets Lager m.v., vil dette i alt vel indbringe en godt 5.000 Kr., men er Fallentens Kreditorer – bortset fra Kaffespekulationerne – en ca. 14.000 Kr., hvoriblandt Laan af Faderen og af Bekendte og Venner godt en 4.000 Kr., saa Fallenten maa jo sikkert have været insolvent, selv om Kaffespekulationerne ikke vare komne til, men dette er noget som vel næsten altid vil være Tilfældet med en Begynderforretning, hvor Vedkommende ikke har noget nævneværdigt at begynde med men maa laane sig frem straks.
Paa Grund af Forretningens Beskaffenhed som Kolonialforretning er Bogholderiet ikke meget omfattende; Kontoerne i den autoriserede Hovedbog ere senere overførte i en saakaldet Ris Konto; men i øvrigt mener jeg, at der ikke i nogen Maade kan udsættes noget paa hans Regnskabsvæsen, som jeg tværtimod maa anse for at være i den mest mønsterværdige Orden. –
Den Tilsidesættelse af den ved Konkurslovens §46 paalagte Forpligtelse kan derefter Forholdets Natur ikke være [paa] Tale. –
Om der efter det foran anførte er Forhold til Stede, som kan begrunde criminel Undersøgelse mod Skyldneren maa bero paa et Skøn af den ærede Skifteret, som forhaabentlig maa kunne faa et Indblik i Forholdene gennem det foran anførte. –
Strafansvar paa Grund af ødsel Levemaade og højt Spil vil der efter Fallentens økonomiske og stille Liv næppe være Tale [om], da faa har levet et mere mønsterværdigt Levned. Tilbage er altsaa kun eventuelt Ansvar paa Grund af Fallentens Spekulationer, og her afhænger det atter af et Skøn over, om disse har været af den Natur, at den derved skabte Risico maa kunne siges ikke at have staaet i Forhold til hans Formue. –
Ved Bedømmelsen heraf maa der fornuftigvis ses hen til, at det sikkert er under ganske extraordinære – for selv mere erfarne ældre Forretningsmænd næppe forudseelige – Forhold at Risicoen er bleven af det Omfang, som den er her. -
Havde den indskrænket sig til et mindre, overskueligt Tab, havde Fallenten sikkert fundet den fornødne Støtte hos sin velstaaende Fader, der efter Fallentens bestemte Mening baade kunde og vilde have hjulpet ham med Kontanter i saa Maade. –
Jeg har det Indtryk af Fallenten, at han er en i enhver Henseenede fuldtud – ja mere end almindeligt –retskaffen og brav Mand, hvem det gaar meget nær, at have en Kommerce til at bringe saa mange Folk Tab, og jeg tror at turde sige, at han ved denne ulykkelige Spekulationshistorie er bleven ramt af en ganske extraordinær ublid Skæbne. –
Havde han et eneste Øjeblik tænkt sig Muligheden af disse Følger, havde han aldrig indladt sig i Kaffespekulationerne, derom er jeg forvisset. –
Aalborg den 19. August 1902.
Ærbædigst
L. Chr. Pedersen
English summary
