Søndagsskolen i Neola, Iowa Mogens stod i sommeren 1910 for søndagsskolen ved den danske menighed St. Paul's, 22163 Sumac Rd., Neola, Iowa, 51559. En opgave han tilsyneladende nød, men også fandt hård. Her beskriver han Iowas landskab, søndagsskolen og den store afsluttende fest i avisen ”Danskeren”, tirsdag den 20. september 1910. Hent artiklen som facsimile og klartekst [PDF 9,5 MB]. ”Danskeren”. – Tirsdag den 20. September 1910, side 3 Neola, Iowa Neola er en Plads, som ikke findes i Menighedernes Rækker, naar man ser i Aarsberetningen; men den vil findes blandt Missionspladserne. Her findes ikke saa faa af vore Landsmænd, som har faaet Lod og Del i Iowas Jord her i Neola Township. Den, som kommer hertil fra jævne Pladser og skal drage over Landet, kunde let faa denne Tanke, at han færdedes paa en Bølgebane; thi Vejene gaar op og ned, hvadenten man kører i Øst eller Vest, Syd eller Nord, og Ønsket kommer: Gid snart det nye Befordringsmiddel, Luftskibene, var fuldkomne, saa Vejen kunde tages i lige Linie uden Hensyn til Dal eller Bakke. Naar man, som jeg, har været her en lille Tid, bliver man fortrolig med det bakkede Land, ja synes næsten, et bakket Landskab er det smukkeste. Ligesaa faar man ogsaa Respekt for Bakkerne, naar man ser, de giver Farmeren en god Høst, hvis han behandler dem godt, selv om det er lidt besværligt. I vaade Aar kan Farmeren, i et saadant Bølgeland stole paa Bakkerne og i tørre paa Dalene, saa det kan vel siges, de har det altid paa det tørre, hvad enten det er vaadt eller tørt. Høsten er ogsaa god i Aar trods den lange Tørke. Ved Læsningen af Navnene paa Postkasserne langs Landevejene, møder man Navnene Petersen, Jensen, Olsen, Larsen, Mortensen, Christoffersen m.fl. ”sen’er”, og da kan man snart regne ud, hvorfra disse Folk stammer, og uvilkaarligt undersøger man deres Dyrkning af Jorden for at se, om de er med til at opholde og hæve Danskerens Ry som Agerdyrker. Det er man snart overbevist om baade ved at se Markerne, Bygningerne derpaa og Kreaturerne og Svinene som færdes der rundt. Fedning af Kreaturer og Svin lægges der særlig Flid paa, saa herfra ligger ingen Skyld i høje Kødpriser; thi de feder dem de kan, dog siger de jo ikke ”Nej tak” til høje Priser. Er det rart at se Landsmænd finde sig ind under Guds Velsignelse rimeligt let (hvad jo alle gør, der vil arbejde) saa er det skønnere at se deres Længsler stiger højere, nemlig til en Søgen efter Guds Velsignelse for Sjælen. Nogle har funden og lever ogsaa under sidstnævnte, andre søger for sig selv og de dem betroede Skatte, Børnene, ved de Midler, Guds Menighed er betroet, Ordets Forkyndelse og Undervisning og Sakramenternes Forvaltning. Hvis ikke havde Neola vel ikke staaet i Aarsberetningen som en Missionsplads. Pladsen betjenes af Pastor H. Nielsen, Weston, som prædiker her en Søndag om Maaneden i et Skolehus, som da næsten kan fyldes. De andre tre Søndage kører de, som ikke vil nøjes med at høre Ordet en Gang om Maaneden, til Weston Kirke, i hvilken en levende, arbejdende Menighed samles. En saadan Ros er berretiget, naar der blandt Menighedens Medlemmer skønnes at være Ærefrygt for Guds Ord og indbyrdes Kærlighed, samt naar det sikre Tegn paa en levende, arbejdende Menighed viser sig – Sjælens Frelse. St. Pauls Lutheran Church, Neola, 2008. Besøg kirken på Google Earth. I Neola holdes Søndagsskole hver Søndag. Børneskaren er ikke stor, rundt femten Børn; men hver Sjæl har jo dog mere Værdi end den hele Verden, siger Frelseren, Børnevennen, saa intet Offer skulde være for stort for at bringe femten Børn til Jesus og faa dem bevaret hos ham. Gennem Daaben og følgende Undervisning i Hjem, Søndagsskole og Sommerskole, endende med Konfirmationsundervisning, føres de ind i Menigheden I Weston. Gud give denne Menighed som andre Kraft til at være et stadigt brændende Lys og et beskærmende Hjem for dem, som saadan har ladet sig lede ind i dens Midte. Sommerskolen, som dette Aar blev holdt af undertegnede, sluttede Fredagen den anden Sept. med en Overhøring, som overværeredes af Forældrene, til Glæde for Børnene, som havde gaaet i Skole. Hvis Forældrene vidste, hvor de glædede Børnene med at komme til Overhøringen, saa sandt det er dem muligt, blev ingen hjemme. Ligesaa er Stedets Præst en velkommen Gæst ved denne Lejlighed. Det lønner sig at ære Børn, paa en sand Maade; derved lærer de best at tage Hensyn til deres Næste paa sømmelig Vis. Da nu Børnene havde været saa flinke til daglig at komme for at lære om Jesus, deres bedste Ven, var de lovet en Fest, Søndagen den 4. Sept. Men nu vilde Neola gøre Gengæld mod Børnene i Weston med at indbyde dem til Festen; thi da Børnene i Weston var færdige med deres Sommerskole, holdt ved Pastor H. Nielsen, indbød de dem som bor i Neola, til deres Fest. Farmeren Lars Pedersen og Hustru, hvis gæstfri Hjem har været min Sommervilla, medens jeg har holdt Skole her, indbød saa baade store og smaa at komme til Fest denne Dag i deres Have under Æbletræernes Skygge. Dagen kom; men Graavejr og det, vi i Danmark kalder Ruskregn, saa Udsigten til, at mange vilde komme, var daarlig. Lars Pedersen holdt dog Modet oppe og tænkte stadig og sagde ofte, vel for at trøste sig selv: ”Det klarer nok.” Han gjorde da Forberedelser til at glæde Gæsterne ved at lave en Talestol til Præsten og Bænke til Gæsterne, da han mente, saa maa del vel glæde os med at komme. Og ganske rigtig gættet, begge Dele skete, Graavejret lettede, Regnen standsede, og Vennerne kom fra nær og fjern, dog først rundt Middag. Af den Grund blev der ingen Formiddagsgudstjeneste, men Pastor H. Nielsen havde ogsaa faaet Forfald. Ikke saa faa kom trods det usikre Vejr, og efter at Middagen var indtaget, samledes vi udi i Haven og fyldte Lars Pedersens Galleri; thi lidt efter en saadan Facon havde det. Sangen lød som saa ofte, naar Guds Folk samles til Opbyggelse: ”Herre, samle os nu alle, om dit dyre Naadesbord”. Guds Velsignelse blev nedbedet over Mødet af Diakon Carl Jensen, derefter talt af undertegnede. Saa talte Søndagsskoleforstander, B. Nielsen, til de forsamlede Børn om Vindingen ved at gaa til Søndagsskole for at høre om Jesus, og Nødvendigheden af at blive hos ham samt at arbejde for at faa andre med. Et Offer blev da lagt af Børnene til de hjemløse Børn, og jeg tog Afsked med dem med et Par Ord. Nogle Pærer faldt da af baade til store og smaa, de saa ud til at smage alle godt. Snart spredtes Forsamlingen hver til sit, til Fods, pr. Vogn og Automobil, og vi haaber med den Overbevisning i Hjertet, at Jsus er den bedste at samles med Børnene om baade i Neola, Weston og andre Steder. Nu er jeg selv rejsefærdig og byder eder alle ”Farvel” med Silases og Pauluses Ord til Fangevogteren i Philipi: ”Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du vorde salig, du og dit Hus!” ​ Mogens Uhrenholt Hent artiklen som facsimile og klartekst [PDF 9,5 MB].