Ja, vi går gerne ud; Ansøgningen.  (Og om de amerikanere med afrikansk afstamning) Mogens og Eline er endnu i gang med studierne i Chicago, men er i løbende dialog med missionen i Danmark om eventuel udsendelse efter eksamenerne sommeren 1915. I brevet skriver Mogens blandt andet om sit syn på sorte i Amerika og om sin usikker på opgaven i Nigeria. BEMÆRK, at sprogbrug og -tone var anderledes i 1913. Mogens Uhrenholt benytter således ordet 'neger', i stedet for sort, ganske uden konotationer. Hent hele brevet som facsimile inkl. klartekst [PDF 20,2 MB].     Chicago 29 Octb 1913 Kære Pastor Anton Pedersen Vor Frue Præstegaard Aalborg Jeg har med megen Glæde modtaget Deres meget opmuntrende Brev – Og med det samme kastede mig ind i et meget alvorligt selvprøvende Arbejde, som næsten naaede til megen Angest og Tvivl. Nar en Fjende i Krigen vides at være meget langt borte, kan Soldaten lettere have lyse Drømme end naar han staar lige paa den anden Side Skansen – Vi har begge, Eline M. Arildsen og jeg, saa ofte spurgt hinanden ”Er vi skikket til at gaa, og skal vi, hvis Gud aabner gaa til Sudan, trods de mange Savn og Klimaforhold som vil møde Én der”. Jeg har holdt tilbage noget; thi jeg syntes dette for mig var saadan en kedelig Tanke ”Maaske Klimaet og Malaria Feberen snart vilde tage en ad os" – Selv har jeg Længsel efter at faa en ja meget lang Arbejdsdag, og vil jo ogsaa gerne beholde Miss Arildsen. Men stadig har Tanken faldet paa Sudan alligevel, selv om ovenfor nævnte Ønsker efter Fornuften maaske bedre kunde opfyldes andre Steder – Miss Arildsen har nu ladet mig vide adskillige Gange at hendes Mening var, jeg kom ikke uden om Sudan og deres fortabte Børn alligevel – Og det er jo sandt at vore Liv er jo ikke dyrebarere end andres som vover at gaa i Jesu Navn. Nu jeg modtager Deres Brev, i hvilket De udtrykker Deres Glæde samt Deres Hustrues med andre Venners Glæde tillige, over at vi vil og maa gaa, - da har det igjen rykket saa nær med al sin Alvor –    Er vi skikket til at gaa, - kan De med de andre Venner være tjent med at sende os – Kan vi nu komme til at elske disse Folk paa rette Maade – Her omgaaes vi jo stadig Negeren eller den sorte Mand - vi har her i Chicago end 100.000 – But here he is not a man of high ideals, men han har jo en Sjæl, saa dyrebar i Guds Øjne som en hvid Mands – derfor bør jo Redningsbaaden sendes ud, selv til central Africa om ogsaa Mandskabet skal arbejde i Skjorteærmerne og svede noget under Arbejdet. Miss Arildsen har læst Deres Brev, og hun siger, hun vil gaa gladelig med Herren hvor end Vejen gaar, dog personlig kunde hun nok ønske sig anden Plads. Jeg selv er også villig til at sige ”Ja” fordi jeg har det saadan, at hvis jeg tænkte mig gaaende ned til Havnen i Dag for at tage Skib til et af Landene derude i Hedningeverdenen; og der laa f.Ex. 3 – et gaaende til Kina, 1 til Indien og et til Africa, og jeg kunde tage hvilket somhelst – havde jeg personligt nok skibet som gik til Kina til Valg – men jeg synes jeg kan se mig selv gaaende frem og tilbage langs Dokken tænkende paa, hvilket jeg kunde tage med god Samvittighed – Jeg synes at se mig selv gaaende ombord paa det som skulde gaa til Africa, jeg turde ikke gaa det forbi. Naar vi begge, som maa skrive saadan ”Ja vi vil gaa, hvis det er Vejen, og Venner er glade for at vi vil gaa for dem” – saa er det mere med dette Sindelag, vi melder os til Antagelse af Selskabet, nemlig ”At vi vil gaa i Jesu Navn, og vil prøve paa at arbejde i Troskab med disse Kræfter som vi har”, og ikke fordi vi finder vore Hjerter saadan grebne af megen Begejstring. Jeg synes jo ogsaa, kun dette kan bære oppe nogen Steder og ikke mindst i Africa. - Men som jeg skrev, igjen har jeg været kastet meget ind i dette = Har jeg Kræfter nok til at paatage mig dette Ansvar (Jeg mener ikke legemlige, thi jeg er meget rask saavidt som jeg er naaet i Livet); men det er jo et stort Ansvar baade for Gud og Mennesker at paatage sig, og dog vi tør jo ikke vige tilbage, hvis De med Venner vil antage os med disse Kræfter vi har at møde med, og at gaa ud med. Igjennem Angest er det vort stille Suk at vi maa aldrig skuffe dem som sender. Paa ingen Maade vent ikke noget stort hos os, at De ikke maa blive skuffet. Jeg vil prøve paa, og har gjordt saavidt at bruge Tiden nøje til saa megen Uddannelse i Faget som muligt. Hvor gerne ønskede jeg ikke et Par Aars Theology, - men jeg synes vi maa gaa nu. Og vil selvfølgelig gerne saa meget som muligt i Fremtiden paa Marken, have det som Hovedarbejdet; thi naar man gaar ud fra Studiet, er man jo alligevel lidt famlende, og bliver først rigtig dygtiggjort ved at bruge Theorien i praktisk Arbejde. Disse Tanker forstaar De jo sikkert bedre end jeg i gennem Erfaring. Jeg har nu holdt tilbage med at svare Dem saa længe som muligt, men maa sende Dem Brevet i dag, hvis som De bad om, Tilladelsen fra mig (eller os) til at fremlægge Sagen offentlig ved Styrelsens Møde, skal naa Dem i Tide. – Ja hermed tilbyder vi saa os til Dansk Forenet Sudan Mission, og hvis De kan modtage os med Glæde – vil vi være mere glad ved at blive sendte af dem end maaske af noget andet Selskab, da det næsten er at sendes ud fra min Hjemegn. Vi sender ad Hjertet Sukke med Brevet, at Herren maa lede eders Tanker – saa hvis det tjener Missionen i Sudan at den da i Fremtiden maa tænke dem at sende os – men hvis ikke at de da maa ledes til at give os Afslag. For to Aar siden forespurgte jeg hos et Selskab her i America som arbejder i Syd-Africa – De bad mig om at melde mig igjen naar færdig – men vil langt hellere, arbejde for danske og med danske paa Missionsmarken. Min kære Fader er nu ikke saa særlig glad for dette Skridt, men vil nok blive det. Han tænker jo nok paa Klimaet særligt, som vi møder. Jeg ser nok Nødvendigheden af at standse i London, end 3-4 Maaneder vil nok gøre det. Hvis jeg nu kan faa alt i Orden her, standse der lige i Slutningen af Aaret 1915 – Og være færdig til at gaa paa samme Tid som De udsendte Dr. Brønnum, altsaa i Januar 1916 – Vil det være antagelig? Det er vel den bedste Tid at rejse derud i. Ja nu taler jeg næsten som vi skal afsted, men Deres Brev taler jo meget positive i denne Retning saa jeg drister mig til at svare lidt i samme Retning. De spørger om vi kan være færdig til at gaa til Januar 1916, og jeg har jo Svaret, hvis alt gaar godt, som det har til nu – kan jeg, og endda faa end 5 Maaneder Hospitals Arbejde eller Clinic Arbejde, - men jeg maa nok sige, hvis det var Dem det samme vilde jeg helst tage mindst 5 Maaneder mere paa et Hospital, være i London efter Jul, blive det til F.Ex. 1 April – Og saa være rejsefærdig i Maj – Jeg vil have Fordel deraf – Saa hvis det paa nogen Maade er tilfredsstillende ialfald de antager os beder vi derom – men vil være villige til at gaa i Januar, hvis De maa forlange det. Jeg takker for deres venlige Forespørgsel om Muligheden at naa igjennem Studierne for den pekuniære Side det sidste Aar. At naa saa vidt, har jo ikke alene kostet Anstrængelse men mange Penge, da det vist er et af de dyreste Studium som haves. Uden en Skilling begyndte jeg, min Fader har hjulpet mig noget – men det meste har jeg tjent – anden Hjælp har jeg ikke taget uden end 50 Dollars fra en Kvindeforening – Alene min Bogregning i Aar er end 400 Kr. – disse Bøger ere saa dyre som vi bruger. Betalingen til Skolen er 500 Kr. – og saa skal man ud at skaffe Føden og Logi – Den har jeg søgt at faa saa billig som muligt ligesaa Logi – I Vinter er vi to som har slaaet os sammen og vi laver vor egen Mad, og det gaar godt – we are soon experts in cooking – men derved har vi det for halv Pris, det er dyrt nok endda – Værelse og Kost er almindeligt for en 6 Dollars om Ugen = 22 Kr. 50 Øre, men vi har det for det halve – end 12 Kr. om Ugen hver – naturligvis ikke saa fint – Kød har vi jo ikke Raad til at se paa Bordet. Saavidt er jeg uden Gæld til Skolen og har intet laant – Kan køre halvvejen ind i det sidste uden at laane noget, men jeg ser nok, jeg naar ikke igjennem det uden at maa laane noget. Jensen-Christensen & Co. Grocers, Lincoln Block, Racine, Wisc., hvor Mogens fik arbejde, da han kom til Racine 1902 og også arbejdede i alle ferie under lægestudiet i Chiocago. Men det har jeg ogsaa Anledning til. En Købmand Jens Jensen i Racine har tilbudt mig det flere Gange – ligesaa en Købmand Jensen i Omaha Nebraska. Selvfølgelig undgik jeg det helst. Men det bliver da heller ikke mere end jeg kan tilbagebetale naar jeg tjener en Løn. Men derimod, hvis De antager os, vil det da være muligt at modtage Løn medens jeg er i London i disse 3 Maaneder, det vil jo med Sparsomhed baade betale for Opholdet og Skolen. Hvis nødvendig kan jeg fremlægge Anbefalinger fra adskillige Præster, hvor jeg har holdt Skole om Sommeren, samt ogsaa fra Skolen jeg har opholdt mig paa – Pastor Eriksen, som var Præst i Racine end 4 Aar – nu hjemme i Danmark, sagde til mig inden han rejste, hvis han kunde være til Tjeneste hjemme vilde han. Saa hos ham kan De ogsaa indhente Oplysning om os begge – Miss Arildsen holdt nemlig Skole i hans Menighed. Han søger Embede hjemme – søgte det Kald paa Lolland Arboe Rasmussen søgte, men han har maaske faaet et andet. Vi var glade for ham som Præst. Hans Adresse er mig ikke bekendt, men gjennem Blade eller andet Omtale er han maaske Dem bekendt. Ja Brevet blev lidt for langt, men jeg haaber De naar igjennem det – Og jeg haaber det naar Dem inden Mødet. Det har hændet mig et Brev har gaaet tabt. For at vide om De har modtaget det, vil De være saa god sende mig et Brevkort eller et Par Ord. Studeret Sudan har jeg begyndt med – læst 3 af Dr Kumms Bøger – Har spurgt om Prisen paa Hausa Ordbog og Hausa New Testamente – det var allerede forrige Aar, - men saa opgav jeg at sende for dem til London, da jeg var uklar om det vilde blive Vejen – Og jeg har jo Hænderne fulde. Mere nu skal jeg have sendt for dem, og begynde saa smaat at lære Sproget – Hausa er vel som Nøglen til Sudan. Ja Kære Pastor Pedersen naar jeg nu slutter er det igrunden med Ængstelse over dette Skridt at vi hermed har sagt ”Ja” – Jeg har langt flere Klagemaal end Moses med hans Klagen paa Tungebaandet – Jeremias med hans Indvending om Ungdom. Og har endda lidt af Jonases Ulyst. Jeg slutter med at takke for denne Tillid De viser mig – Jeg meddeler Jens Dixen vort Skridt nu – jeg ved det glæder ham. Hermed er saa Sagen anbefalet i Guds Haand – Jeg har hvor underligt det ofte kan se ud altid holdt det fast – Gud vil have en bestemt Plads for det enkelte Barn – Og om end underligt vil Han have os til Sudan kommer vi der, hvad kan hindre – Deres Hustru samt hele Hus er hilset samt andre Venner. Skulde De møde enten min Fader eller Søster Metha beder jeg Dem hilse dem. Jeg er ikke sikker paa, om De som første Præst ved Vor Frue Kirke kommer til S. Tranders engang imellem, hvis vil De da hilse Gaardejer Jens Back og hans Moder – Hun er min Moders Søster – Ja den gamle Sjæl har jeg bedet meget for. Kærligst i Jesu Navn Deres Mogens M. Uhrenholt 1908 Adams St Chicago Ill. U.S.A.   Hent hele brevet som facsimile inkl. klartekst [PDF 20,2 MB].