Endnu ventende på afgørelsen om fremtiden som missionærer  Mogens og Eline venter utålmodigt på Anton Pedersen og styrelsens afgørelse om, hvorvidt de skal udsendes som missionærer. Imens knokler de med de sidste eksaminer i Chicago til hhv. læge og sygeplejerske. Sideløbende holder Mogens kontakt med danske sudanvenner i USA. Blandt andet distribuerer han Sudan- og kredsblade, men er nødt til at vente med at rejse rundt med taler.​ Hent hele brevet som facsimile inkl. klartekst [PDF 14 MB].     Chicago 12. April 1914 Kære Herr Pastor Pedersen Vor Frue Præstegaard, Aalborg Med megen Glæde modtog jeg sendte Kredsbreve fra Frk. Dagmar Bahnsen for omkring 14 Dage siden, og de ere gaaet videre til Herr Jens Larsen, N. York, som var bedet om. Først endte jeg dem til Miss E. Arildsen, som glædede sig over at læse dem. Frk. D. Bahnsen sendte mig ingen Adresse, saa hvor gerne jeg end vilde, kan jeg ikke sende hende en Tak for Venligheden at ville lade disse Breve passere vores Dør. Vi læste dem med Interesse, baade de lyse og skyggefulde Billeder, som gives derigennem. Deres sidst modtagne Brev med Meddelelsen om Betænkelighederne fra den Engelske Regjering for Fremgang paa Marken, bedrøvede os jo meget, og dog, som jeg tænkte i Dag, medens jeg sad i Kirken og lyttede til Opstandelsen af vor Frelser: Hver Sten, som synes at hindre, kan jo fjernes lettere og hurtigere, end vi kan se nu – baade for de ventende i det fjerne (dem som sender) og de, som ligger lige udenfor Fæstningen. Herren give Dem samt de andre Styrelses Medlemmer Visdom at gøre Ret. Dette kredser mine Tanker meget om. Ligesaa Visdom og Takt til dem, som er der ude, saa at Guds Veje ikke maa krydses, og at der maa blive hinder i Fremgangen af Arbejdet. Maaske Folket, som nu staa imod med Uvenlighed, vil engang, naar Staben Herrens Hær holder Indtog der, blive saa forbavset over disse hvide Folks Venlighed, som de har imodstaaet, at de snart vil overgive sig til den Gud, som bringes dem. Jeg sendte dette Udtog af Dr. Brønnums Brev til Jens Larsen. Jeg var ikke sikker paa, om det var i samme Serie som Kredsbrevene, men jeg sendte det dog. Jeg haaber, De har modtaget mit Brev med sendte Anbefalinger samt Fru Pastorinde Pedersen et, jeg sendte til hende angaaende Bladene. Jeg havde den Glæde at modtage Brev fra en af dem i Gaar, nemlig Mr. L. Andersen, Montana, at han havde bestilt 12 Eksemplarer. Ligesaa havde Pastor Bing bestilt 20 Exemplarer. Jeg har to Indbydelser [til] at komme og fremlægge Missionsssagen i Sudan, som jeg først kan efterkomme i Maj. Vi har saa travlt og staa snart for Foraarsexamen. 18 i alt, med Regnskab til end 29-30 Lærere, som vi har hver Uge, Jeg vil blive glad den Dag, færdig til at gøre en daglig Gerning; thi vi er spændt saadan for, saa det tager alle vore Tanker. [Vi har] næsten ofte otte, men mest syv forskellige Forelæsninger om Dagen og stadig Overhøring deraf. Hver Dag lever jeg næsten som blandt hele Jordens Befolkning; thi vi har i min Klasse: En Japaner (Shintoku-chō) – en Kineser (Ivo) – en Phillipiner – en fra Cairo, Egypten -  to Indere – tre fra Cuba, en fra Italien, but dogs and niggers not admitted. Men hvad møder de blandt  Mængden: Gudsfornægtelse, blandt Lærerene samme. De fleste af den Kaliber, som en vi har i Obstetric, Barnefødsel: When a patient has the one foot on the other side of Jordan, it is a pretty hard job to get him or her back. Mere om Skolen en anden Gang. Det ser ud som min Fader, min egen kære Fader drages mere ned gennem al Berøring med Guds Folk. Jeg synes, jeg forstaar af Karl Kumms bog, at mange Folk findes der paa den danske Mark. Han har jo rejst derihjennem. Eline Arildsen og jeg har talt til hinanden et Par Gange om vor Beslutning at sende sidste Brev til Dem, henstillende som vi gjorde om Betænkelighederne. Vi er nu glad for, vi gjorde det; thi alligevel naar man staar overfor saadan et Skridt, bliver man overvældet med en underlig Ting, Ansvarsfølelse, som næsten den hyrende Part maa fjerne eller Gud rettere gennem Dem. Men jeg kan skrive fremdeles fra os begge, som jeg skrev i sidste Brev, at vi staa beredte til at gaa og gaa med Glæde, hvis De kan kalde os med eller i Tillid til at det skal være saa. Jeg havde Brev fra en Ven forleden. Han skriver, at han og Hustrue haabede, at være hjemme i Danmark og med til vor Udsendelse rundt Januar 1916. – Ja, tænkte jeg. Glad vil vi sige dig ”Farvel” derhjemme paa dansk Grund, for at gaa til Africa, hvis Gud vil. Ud gaa vi nu da [der er] Pladser. Jeg kunde næsten ikke tænke mig andet. Der er Elendighed nok, som venter allevegne. Lidende Folk bliver der taget nogenlunde Hensyn til i alle Retninger herhjemme - om end i Grader og aldrig vilde jeg have begyndt at studere til Læge, hvis kun for Penge eller Livsstilling. Disse Ting matter ikke mere, men kunde liste rundt at gøre godt, der hvor ingen er dertil, will be our job. Jeg ved ikke, hvor bestemt De kan afgøre et saadant Kald nu, efter De har modtaget alle ønskede Oplysninger, men desto bestemtere det kan blive os tilstillet, hvis De afgør til denne Side, desto skønnere er det. Afstanden er jo lang, Tiden gaar hurtig og saa mange Hensyn smaa og større kan jo tages med Henblik paa et saadant Maal. Der er ikke noget, der hedder megen Tid til noget uden for Studierne og tjene noget. Hele Aaret rundt. Saa al anden Forberedelse og Hensyn til nogen speciel Ordning skal gøre i flygtige Øjeblikke. Jeg haaber, De forstaar mine Tanker. Maa jeg bede Dem sende disse løse Hæfter af Sudan snarest, jeg bestilte. Jeg har andre Pladser at vil sende til, og se at faa enkelte til at gøre noget paa disse Steder. Det maa bane Vej for Forstaaelse af Sagen. Vil De takke Frk. Bahnsen for Sendelsen af Kredsbrevene. Gerne vilde jeg have hendes Adresse, saa jeg kan sende Tak personlig. Kærligst i Jesu Navn. M. Uhrenholt Hent hele brevet som facsimile inkl. klartekst [PDF 14 MB].