Årsberetning for 1918 fra Shellem Hvert år har missionens missionærer skrevet årsberetninger hjem til til Sudan-bladet. Nedenstående er således blot en mindre del af den samlede beretning fra Nigeria, hvor også Alfred Thompson og Erland Kjær skriver fra Numan. Sudan, nr. 5, maj 1919.               De mere end 30 patienthytter, som Mogens opførte i Shellem, må have været et imponerende syn. Dette og nedenstående billeder er taget af Eline Uhrenholt i Shellem, og findes i dag i Elines nieces private samling, Cedar Falls, Iowa.   Herfra kan jo ikke gives en Aarsberetning, som dækker hele Aaret, da Arbejdet her først paabegyndtes den 22. Juni. En Glæde er det baade for Venner hjemme og for os herude, at en Begyndelse er gjort her i Shellem baade med det fysiske og de aandelige Arbejde. Er Aaret 1918 virkelig til Ende? Har disse Aarets 365 Dage alle passeret os, saa at vi skal til at skrive 1919? Det er Tanker, der er kommet frem hos angfoldige Mennesker i disse første Dage i det nye Aar. De eneste Undtagelser vil vel være de livstrætte, som Sygdom eller Synd har berøvet alt Haab om at naa noget her paa Jord for sig selv og for Samfundet, især naar ikke et Glimt af Haabets Solstraale fra Himlen har Adgang til deres Hjerter.  For saadanne gaar Dagene sikkert langsomt. Den først omtalte Gruppe ar Mennesker, for hvem Dagene iler med raske Fjed, kan vel deles i to dele: de lykkeIige, som har et Maal, om end kun et jordisk, at hig efter baade for sig selv og andre, og saa de lykkeligste, som har Maal bade for Tid og Evighed for sig selv og for Næsten. Under alle Forhold: i Medgang og i Modgang, i Sygdom og i Velvære er hver Dag en Glædesdag for disse, og Dagene svinder alt for hurtigt. De ønskede, at mere var bleven gjort. Oet er jo disse Mennesker, der arbejder med Maal for Øie her og Maal for øje i den tilkommende Verden, som fremskynder Herrens Dag. Er der nogen lykkeligere Skare paa jorden end denne, som ved indirekte eller direkte Arbejde udfører Vor Herres Jesu Kristi Befaling: prædiker Evangeliet i den ganske Verden. I. Vor Indgang i Kanakuru Stammen De ydre Rammer for vor Indgang her har været meddelt i et tidligere Brev, saa her tænkes mest paa Folkets Sinde lag overfor os, som er kommen til dem som fremmede med underlige Skikke og med et for dem nyt Budskab om Indgangen i denne Verden, om deres Forhold under Livet her til de to store Kræfter: Himlens og Jordens Herre og denne Verdens Fyrste, samt om deres Udgang af denne Verden og deres Indgang i den næste. Vi maa sige, at vi er bleven modtaget aabenhjertet, og vore Medarbejdere, Frk. Kristensen og Frk. Madsen, som venter paa at komme hertil, kan vente samme Modtagelse, ligesaa andre efterfølgende. Folket ventede vist meget af os; denne Luftning har slaaet os i Møde. Herren hjælpe os til, at vi ikke skal skuffe dem alt for meget nu og i Fremtiden. Mændene ventede Arbejde for at tjene nogle Penge; thi som en sagde til mig en Dag: "Kanakuruerne ønsker at købe mange Ting." Der er dog ogsaa mange, som ønsker at være i vort Hjem for en mindre Betaling end den, Arbejderne faar, for at faa Lejlighed til at gaa i Skole. Derfor maa vi ogsaa sige: de ventede os som Lærere; saa den Dag vi har Tilladelse til at aabne Skole for alle - endnu har kun vort eget Tyende Tilladelse - synes Udsigterne gode.               Arbejderne i færd med at finde træ til det omfattende byggeri. Dette og sidens øvrige billeder er taget af Eline Uhrenholt i Shellem, og findes i dag i Elines nieces private samling, Cedar Falls, Iowa.   De ventede af os, om hvem de tænker, at vi kan alt og kender alt, at vi skulde lære dem disse mange forskellige Ting, vi kan. Det viser nemlig de mange Svar, som gives os i Arbejdet med dem. Stadig lyder det saaledes: "Vi kender ikke dette Arbejde, du siger, vi skal gøre, du maa lære os det." En Dag skulde en Indfødt smøre Tjære paa nogle Dørkarme, jeg har ladet to andre Indfødte lave til vore Huse; han sagde da: "Jeg kan ikke gøre det, som du ønsker det" - han glemte nemlig at smøre hele Dørkarmen, - "men kan du huske, da vi forberedte Jorden til Sæd og saaede Sæden og høstede Kornet, det Arbejde kunde vi gøre meget hurtigt, fordi det forstod vi." Jeg spurgte ham: "Er det det. eneste, I forstaar?" Han svarede: "Nej, vi forstaar ogsaa at gaa paa Jagt efter Vildt med vore Spyd, Buer og Kæppe, og saa at fiske, naar Kongen siger, at vi maa gaa ud." - Den, som kan bygge en Lermur, selv om den er skæv, betragtes som en stor Mand iblandt dem; men selv der har disse Stormænd begyndt at vakle i deres Visdom om Byggekunsten. Den gentagne Maalen med et Reb, Maalestok og Waterpas er dem en Gaade, men de har set Resultatet: at Murene nu rejser sig nogenlunde lige. En Dag sagde en til mig: "Du lærer os jo ogsaa at bygge smukke Buse". Jeg svarede ham: "Jeg ønsker at se eder bygge pæne Huse, saa at fremmede, der kommer til eders By, maa forundre sig over, at I Kanakuruer kan bygge saadanne Huse, og saa rejse hjem og fortælle det til deres egne Folk." Dette Svar morede dem kosteligt. Nogle syge har ventet os for at faa Hjælp af os. Vi kan ikke endnu tale om store Flokke, som kommer, men en Del er bleven helbredede. Det tager Tid, inden de faar Tillid til vor Behandlingsmaade og mister den til deres egne Medicinmænd. Hvad Kvinderne har ventet af os, ved jeg næppe. For det første tager det langt længere Tid at faa Forbindelse med dem og udfinde deres ønsker, for det andet troede de ikke i Begyndelsen, at min Husttu var en Kvinde, men en Mand, kun i en anden Slags Tøj. Det vil gaa Frk. Madsen og Frk. Kristensen bedre, naar de kommer, da de indfødte nu er bleven klogere. Børnene var her som alle Vegne herude paa nyaabnede Missionspladser bange for os i Begyndelsen. Jeg antager, at Forældrene bruger at skræmme dem med den hvide Mand, og derfor saa de vel ikke andet i os end Skræmmebilleder. Det er nu tildels fjernet, da mange kommer til deres Fædre som arbejder her, med Mad. Hvad Folket har ventet af os paa det aandelige Omraade, er vel ikke let at besvare. Det har sikkert været ubevidste Længsler hos dem, om de har nogen i det hele taget; thi i al deres Rigdom eller Fattigdom, hvad man nu skal kalde det, er der i Grunden indtil i Dag kun vaagnet hos dem Ønske om at have fyldte Maver, saa Sindene er meget jordbundne. - Jeg har i et tidligere Brev omtalt Blodets Betydning for dem som en Slags Forsoning, naar de er i Nød for Regn. Den for vor Forstand ufattelige Sandhed, at Jesus Kristus, Guds Søn, lod sig føde af Jomfru Marie, er ogsaa naaet til Kanakuruerne, om end i en forvrænget Form. Herfortælles, at de engang i sin Tid havde en Konge i deres Midte; som havde et Brev eller en Bog, og deri stod følgende nedskrevet: "En Gang langt tilbage var der en Jomfru, som boede i et Værelse; i Værelset var der ingen Døre, der fandtes kun et lille Vindue, stort nok til at Mad kunde sættes ind til hende. Det underlige skete en Dag, at hun fødte en Søn, som var for de dalevende en gaadefuld Hændelse." - Om end ubevidst, haaber vi, at de ventede os ogsaa til Shellem for at vi muligvis kunde give dem aandelig Vejledning ogsaa paa dette Omraade. Det er jo vor Opgave, men ogsaa den Sværeste.                   Kanakuruer i Shellem. Dette og sidens øvrige billeder er taget af Eline Uhrenholt i Shellem, og findes i dag i Elines nieces private samling, Cedar Falls, Iowa. II. Hvad er udført i det halve Aar? Vi har begyndt at opfylde disse ovenanførte Længsler. Vi var saa heldige, at meget Rydningsarbejde og Bygningsarbejde laa for, og da fuld Missionærstab allerede var planlagt hertil, var det saa naturligt, at jeg planlagde Byggeriet derefter. Det har jo saa bragt mange Mænd en lille Fortjeneste, og at Boliger bliver bygget til de kommende Missionærer, vil sikkert paaskønnes af dem, naar de kommer, saa de med det samme kan gaa ind i nogenlunde Hjem. Her er for Tiden under Opførelse 4 Missionærboliger, hvoraf 2 er beregnet til ugifte, 2 til gifte Missionærer. Foruden selve Boligen bygges til hver Missionær 3 smaa Hytter: 1 Køkken, 1 Oplagshus og et Brændehus. Der opføres en anden Bolig beregnet til Gæstehjem; denne Bygning kan eventuelt bebos foreløbig af en eller flere Missionærer, som vi haaber engang maa faa Indgang iblandt Lalla og Longuda Folket. Disse to Stammer hører nemlig under Kongen over Kanakuruerne. Saa disse Missionærer og vi her i Shellem vil faa Samarbejde. En Times Ridt mod Vest fører os til Longuda Stammen, og ved en Times Ridt imod øst naas Lalla Folkenes Land. En Skolestue, Børnenes Hytter, Kornhuse samt en Del af Hospitalet med mere er ligeledes under Opførelse. En fuld Beskrivelse deraf skal følge, naar jeg har faaet alt færdigt. Dette Arbejde har taget og tager meget af min Tid, men derigennem er der ogsaa opnaaet, at gennemsnitlig 60 mest yngre Mænd daglig har været under Ordets Paavirkning. Glæden for os i dette Arbejde samt Velsignelsen, som muligvis kommer til Arbejderne derigennem, har været omtalt i et tidligere Brev. Skole har vævet holdt af min Hustru, men kun for vor egen Tjenerstab: Bitrous, vor Kok, Pito, Galin, Ape, Adam og Wullagru, de 4 sidstnævnte er Kanakuruer. Vennerne bedes huske dem for Naadens Trone, og ligesaa de 2 Kanakuruer hos Frk. Kristensen og 1 hos Frk. Madsen. Vi selv tænker jo ikke om disse, at de er bedre end andre Sjæle, men vi venter Frugt aandelig talt af dem for dem selv og de andre Kanakuruer. I Skolen er saa ogsaa vor Pige Ebon og vor Koks lille Datter Robilu. Vi takker Gud for Begyndelsen i Skolegerningen. En lille Dreng meldte sig i Skolen en Dag ude fra, men vi kan ikke tage ham ind, før vi faar Tilladelsen til at aabne for andre end vore egne. De syge, som er kommen, er blevet behandlet, og de, som holdt ud længe nok, har fundet Helbredelse. Den samme Epidemi, som har raset derhjemme, har ogsaa gæstet os og taget sine Ofre. 11 Procent menes at være bukket under for Sygdommen. Prædiken udenfor Samværet med vore Arbejdere hver Morgen har ikke været foretaget endnu, naar undtages enkelte Møder holdt paa 2 Ture til andre Byer for at finde Tømmer til vore Huse. Selv om vi har enkelte, der forstaar Hausasproget, er det jo nødvendigt, at vi selv kender Kanakurusproget saa meget, at ens Folk ikke skal oversætte forkert og sige Ting, som er i Modstrid med det sande Evangelium. III. Fremtidsudsigterne her i Kanakuru Stammen Byerne ligger ikke meget spredte og næsten alle langs vore to Veje, hvoraf den ene gaar til Bornu, den anden til Naraguta eller rettere Jos, og Folket synes alle Vegne venlige imod os, saa de ydre Ting er tiltalende. Om Folket som Folk vil modtage Evangeliet, som nu bydes dem, maa vi leve i Tro paa og med Haab om, at ogsaa her som alle Vegne er der dem, Gud kan sige om: "De er mit Folk, prædik Evangeliet for dem; thi de søger Frelse for deres Sjæle." Venner bedes huske Kanakuruerne i det kommende Aar, ja, jeg vil føje Lalla- og Longuda Folket til; thi blandt Arbejderne, som er hos os, har vi enkelte Lalla og Longuda, og naar vi færdes ude i andre Byer, møder vi stadig Lalla og Longudafolk. [Se kort over missionsområderne. red.] Eders Udsending M. Uhrenholt.