Eline tager væverkursus i Chicago Hjemme i USA planlægger Eline sin tilbagevenden til Nigeria, bl.a. ved at tage et væverkursus. Brevet gar været gengivet i "Sudan", nr. 2, februar 1920.   State St. Chicago, Illionois, 1926                                                                             Chicago, Ill., 11. December 1919. Kære Venner! Fredens og Kærlighedens Hilsen i Jesu Navn! Som De ser, er jeg for Tiden i Chicago; jeg har lige været i Racine. Jeg fik Brev fra Hr. Dawson for nogen Tid siden, at vi ikke maa vente at komme fra England før efter Jul; jeg vovede mig derfor ud paa denne - som jeg mente, sidste - Tur herovre. Atter maa jeg sige Herren inderlig Tak ogsaa for denne Tur; thi jeg véd, der er vundet flere Venner for Sudan. Atter blev Kirkedørene aabnede, og mange har hørt direkte derude fra Sudan. Da jeg var her i Chicago, førend jeg tog til Racine, blev jeg den sidste Dag indbudt af Pastor L. Pedersen til at gaa med ham ud til en kvindelig Læge, som bor her. Hun havde i sin Tid tiltænkt Sudan en Del af sin Ejendom, som er stor; hun har imidlertid overskrevet det meste til andre Missioner; Sudan vil dog faa lidt efter hendes Død, sagde hun. Det Besøg trak ud, saa jeg gik Glip af Togforbindelsen og maatte vente med at rejse til Racine til næste Dag. Dette gav mig Anledning til at gaa ned paa en stor Væverstue her, hvad der resulterede i, at jeg blev ind skrevet til et Væverkursus, og Vennerne gav mig en dejlig Væv, som jeg nu faar med mig. Den er baade til Kunstvævning og almindelig Vævning. Derfor er jeg nu igen kommen til Chicago og sidder foreløbig hver Dag i Væverstuen. Jeg glæder mig saa inderlig over, at dette lod sig gøre; thi jeg haaber meget paa at kunne bruge dette til Velsignelse for andre i Fremtiden. Ja, meget kunde skrives om dette og andet, men i Korthed kan det siges saaledes: Herren har i den Tid, jeg har været hjemme, saa underlig aabnet Hjerter og Døre baade her og der. Jeg har lige faaet Brev fra Shellem fra Lærer Jensen og ligesaa fra Frk. Kristiansen, hvori hun meddelte, at Frk. Rose var rejst til Skotland. Nu, da deres og mit Pas er inde, og jeg har skrevet til Hr. Dawson om at ordne det saadan, at Vi kunde komme til at rejse paa samme Tid, haaber jeg, at det kan lade sig gøre. Dawson skrev, at han vilde gøre, hvad han kunde; han raadede mig til at vente her, indtil han sendte Bud. Jeg venter nu at høre fra ham og forbereder mig saa smaat paa at rejse herfra engang i Januar Maaned. Jeg bliver her, indtil jeg er færdig med mit Væverkursus, og saa, om Gud vil, gaar d hjem til C. Falls, for at jeg kan holde Jul derhjemme. Jeg glæder mig saa inderlig, saavel som de derhjemme, til, at vi faar Lov til at være sammen en lille Tid før Afrejsen. Julepynt og Juletræer alle Vegne - alt bebuder, at Julen er nær. Ogsaa Guds Børn samles for at nedbede Guds Velsignelse over Julen, og at Fredens Evangelium rigtig maa faa Hjerterne i denne ellers saa underlig forurolige Tid med de store Omvæltninger. Det er min Bøn for mig selv og os alle, at vi maa faa Naade til at være stille for Guds Aasyn og staa faste i ham igennem alt. Et velsignet Nytaar ønskes eder alle!    Eders Eline M. Uhrenhoft