Menu List
MENU
Velkommen
Mogens M. Uhrenholt
Esther Elisabeth Uhrenholt
Konkursen
Eline M. Uhrenholt
Parrets breve
Thellefsine Uhrenholt
Niels Marinus Rahbeck
Øvrigt persongalleri
Selvbiografier
Statistik fra Shellem
Kirkerne i Shellem
Sygdommen
Gravene i Shellem og Numan
Geværet
Konferencerne i Numan
Mindestenen i Westby
FILM - Shellem 1919
FILM - Dr Mogens Uhrenholt
FILM - Torbens Amna-besøg
FILM - Numan 2006
FILM - Centenary Lecture 2018
Tidslinje
Kort
Litteratur
Presse
Links
Tak til
English summary
Book et foredrag
Kontakt

Eline hjemme i Amerika
Efter Mogens død rejste Eline hjem til familien og vennerne i Amerika. Også her arbejdede hun i missionens tjeneste, og forberedte sig hastigt på igen at rejse til Shellem. Gengivet i "Sudan", nr. 12, december 1919. In English.
 

        
                                    
                                                                                  Blair, Nebraska, 20. Oktober 1919.

Kære Venner!

Endnu har jeg intet hørt fra England angaaende mit Pas, saa alt ligger i det uvisse. Herren har dog maget det saa, at jeg har stadig haft Indbydelse til at komme og tale Sudans Sag baade her og der, og har hele Tiden syntes, jeg maatte gaa.

Jeg har kun rejst til de Sleder, som selv har sendt mig en speciel Indbydelse, og alle Steder har jeg de aabnet Kirkedøren paa vidt Gab. Mange Steder har jeg mødt gamle Venner, som jeg ikke har varet sammen med i mange Aar; og hver gang har det været som det gamle Venskab blev samlet op og fortsat, just hvor det slap, ligesaa inderligt, ligesaa varmt. Hvor er Barndoms- og Ungdomsvenskab en underlig Ting, der bærer langt ind i Tiden!

Glæd eder med mig! Sudan vinder i Styrke herovre; vel er der Modstand, endog stærk Modstand fra visse Kanter, men saa er der til Gengæld ligesaa stærk en Strøm af Kærlighed, der slaar os i Møde andet Steds fra. Og denne har saa underlig styrket mig i disse Dage, da der er en underlig Blanding af Sorg og Glæde i mit Hjerte, Sorg over, hvad der er mistet, Glæde over det, som er vundet.

Jeg har været saa optaget, siden jeg kom hjem; nu kan jeg se Udsigt til at faa en stille Stund med dem derhjemme. Vi har alle længtes efter den, men jeg har hidtil følt, at jeg maatte rejse til alle disse Steder, og paa hver Rejse synes jeg, at jeg har faaet noget fra Herren selv, over al forventning, baade i den ene og anden Retning.

Vennerne herovre beder meget om, at Gud vil give Sudan en Læge, hvis det kan forenes med hans Vilje; jeg ved, at nogle af de unge Medicinere sysler med Tanken om at gaa, men vi beder: "Herre, ikke hvad vi synes, eller dem, vi synes, men dem, du vil, det, du synes!"

Posten gaar om et Øjeblik, saa jeg maa slutte; kærlig Hilsen til eder alle. "Han er min Fred."

Eders i Kristus
Eline M. Uhrenholt
 
 
 
 

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008-2021