Personerne omkring Uhrenholt
Frk. Alhed Tillisch
Født i Borup sogn, Sjælland, 9. september 1885.
Uddannet lærerinde.
Indviet som missionær i Dansk Forenet Sudanmission 5. januar 1916.
Udrejst til Afrika januar 1916.
Arbejdede de første år sammen med Petrine Erichsen på engelske stationer (Rumasha og Ibi), da der på det tidspunkt ikke kunne fås indrejsetilladelse til Yola-provinsen (det senere Adamawa).
Ankom Numan september 1916 og var beskæftiget med undervisning og arbejde blandt kvinderne indtil 1920.
Frk. Tillisch virkede som vikar nogle måneder i Shellem og på pigekostskolen i hhv. 1926 og 1927, og var desuden blev fastansat på drengekostskolen i Numan 19209-1946, hvor hendes arbejde også omfattede uddannelse af lærere og evangelister. Hun arbejdede endvidere med revision Erland Kjærs oversættelse af Markusevangeliet til Bachamasproget, ligesom hun var med til at revidere oversættelsen af det komplette nye testamente til hausa. Se kort over Sudanmissionens arbejdsområde i delstaten.
1948-1950 virkede frk. Tillisch i Dilli, inden hun udtrådte af aktiv tjeneste på grund af alder.
TILBAGE
|