Mogens' nekrolog i Sudan-bladet "Naar en Gang en Kristi Kirke er rejst dér, og Lovsangen toner paa Kanakuru-Sproget til Guds Pris, saa skal det ikke glemmes, at den første Sædemand af Guds Ords Sæd var Gaardmandssønnen fra Ø. Uttrup ved Aalborg."  Nekrolog fra "Sudan", nr. 3, marts 1919.     † LÆGEMISSIONÆR MOGENS UHRENHOLT                                                                                                     Dags Dato modtog Sudan-Missionens                                                                                                                              Bestyrelse et saalydende Telegram:                                                                                                     "Dr. Uhrenholt døde d. 15. Februar af                                                                                                     Blackwater-Feber". [Øvrige kilder angiver                                                                                                     dødsdagen til 16. februar. red.] Hermed er et meget virksomt Liv afsluttet; en dyb alvorflg og energisk Jesu Kristi Stridsmand har nedlagt Vandringsstaven, og vi, som elsker Herrens Gerning i Sudan, har mistet en tro, virkelysten Arbejder, der næsten aldrig forundte sig Ro eller Hvile fra den Gerning, der var ham betroet. Hans Livshistorie er ikke helt almindelig. Den fortjener at skrives udførligt til Opmuntring for mangen en Kristi Efterfølger. Thi dette er det store hos Dr. Uhrenholt, at han aldrig veg tilbage for at følge Jesus helt og ubetinget, hvor han havde faaet Klarhed over Herrens Villie og Vej. Han var en helstøbt Personlighed, der tog sit Standpunkt, og saa vaklede han ikke i at gennemføre det.  - Store Krav stillede han til sig selv i enhver Henseende, og derved kom han maaske til at stille for store Krav til andre, som det jo saa ofte gaar med betydelige Personligheder. En Enspænder-natur var han, i Stand til at bryde nye Baner, til at gaa foran ene, selv om Opgaven var nok saa stor. Dette har hans desværre altfor korte Livsdag i Sudan tilstrækkeligt ført Beviset for. Han spurgte ikke, om hans Standpunkt havde Menneskers Behag, men var han vis i sin Sag, og havde han tilegnet sig et Syn paa en eller anden Side af Missionens vidtforgrenede Virksomhed, slog han et Slag for sin Anskuelse, stundom saa kraftigt, at det ramte haardt. Men tillige var han en ydmyg Mand, modtagelig for kærlige Ord, og inderligt kunde han takke for, hvad der vistes ham af Kærlighed og Tillid fra Bestyrelsens Side. Det sidste Brev fra hans Haand var i paafaldende Grad gennemtrængt af en Kærlighedens, Ydmyghedens og Taknemmelighedens Aand. Det ser ud til - saavidt vi kan dømme om hans indre Liv paa saa lang en Afstand - at hans Liv i Gud er blevet rigere siden det første Anfald af den Sygdom, der blev hans Død. I Slutningen af 1918 havde han det første voldsomme Anfald af Blackwater-Feberen. Dette var overordentlig alvorligt. De Indfødte, der plejede ham, troede, at Døden allerede var indtraadt, men hans Hustru opgav ikke Haabet, og Herren gav os ham tilbage. I et Brev fra hans Haand af 3. Sept. 1918 skriver han om sin Sygdom: "Vi kan meddele, at vi er raske nu, og jeg har forbavsende hurtigt hentet Kræfter igen; min Hustru undrer sig meget derover. Jeg husker, jeg fortalte Arbejderne, at jeg var nær Døden, men var ikke bange for at gaa ind i den, fordi jeg vidste, at jeg gik til Gud. Men jeg bad om - hvis det behagede Gud - at lade mig blive hos Sudans Børn endnu en Stund, jeg vilde saa gerne undvære Himlens Salighed for en Tid for deres Skyld, om jeg kunde hjælpe til at vise dem den sande Vej til Gud". I disse Linier afspejler sig for en stor Del hans Personlighed. Shellem. Dr. Mogens Uhrenholts hus, hvori han døde 23. feb. 1919. Gengivet efter Sudan, nr. 9, sept. 1919. Dr. Uhrenholt var en prøvet Kristen. I sin Ungdom mødte han Sorger, der tidligt mærkede ham. Sin Uddannelse til Lægegerningen fik han i Amerika. hvor han arbejdede overordentlig anspændt for at naa sit Maal. Iblandt de danske Guds Børn af den lutherske Konfession var han hjemme og højt skattet. Alle sine Dage blev han den evangelisk- lutherske Kirkes trofaste Søn. Den 24. Nov. 1915 blev han tillige med sin Hustru indviede til Missionsgerningen i Sudan i Helligkorskirke i København, og i April 1916 afrejste de til England for i London at studere Tropesygdomme. Den 3. Oktbr. 1916 ankom de til Numan i Yola-Provinsen. I Begyndelsen af næste Aar foretog Lægerne Uhrenholt og Brønnum en Undersøgelsesrejse til Shellum ved Gongola-floden, og her faldt Dr. Uhrenholts Pioner-virksomhed som Missionær i Sudan. Hvilke Vanskeligheder og Farer, der mødte ham, har han selv beskrevet i et lille Hefte: En Rejse i Afrika. Modig tog han og Hustru fat paa Gerningen i Shellum. Naar en Gang en Kristi Kirke er rejst dér, og Lovsangen toner paa Kanakuru-Sproget til Guds Pris, saa skal det ikke glemmes, at den første Sædemand af Guds Ords Sæd var Gaardmandssønnen fra Ø. Uttrup ved Aalborg.  Alt for tidligt afsluttedes hans Arbejdsdag i Afrika, og her deler han Lod med saa mange Kristi Stridsmænd, der hviler i Afrikas Jord til den store Opstandelsesdag. Vi deler Fru Uhrenholts store Sorg og beder om, at Herren maa styrke hende i de svære Dage, og vi vil ogsaa tænke paa hans gamle Fader, hvem han elskede med saare stor Kærlighed. I Dag afsendtes telegrafisk Joh. 6,6 til Missionærerne, og jeg vil slutte dette lille Mindeord med et:           Ære være Lægemissionær,                 Dr. Mogens Uhrenholts                              Minde! Aalborg, den 25. Februar 1919.                                                 Anton Pedersen