Menu List
MENU
Velkommen
Mogens M. Uhrenholt
Esther Elisabeth Uhrenholt
Konkursen
Eline M. Uhrenholt
Parrets breve
Thellefsine Uhrenholt
Niels Marinus Rahbeck
Øvrigt persongalleri
Selvbiografier
Statistik fra Shellem
Kirkerne i Shellem
Sygdommen
Gravene i Shellem og Numan
Geværet
Konferencerne i Numan
Mindestenen i Westby
FILM - Shellem 1919
FILM - Dr Mogens Uhrenholt
FILM - Torbens Amna-besøg
FILM - Numan 2006
FILM - Centenary Lecture 2018
Tidslinje
Kort
Litteratur
Presse
Links
Tak til
English summary
Book et foredrag
Kontakt

Om tilladelse til at begynde i Shellum
Redaktionel statusrapport i "Sudan", nr. 3, marts 1918
 


Shellum.
Den 18. August f. A. [dvs. 1917. red.] indgik Dr. Uhrenholt med et Andragende til Regeringsmanden i Yola Provinsen om Tilladelse til:

1.  At aabne en Missionsstation i Shellum.

2.  Begynde Missionsarbejde blandt Kanakuru-Hedningerne i Shellum samt missionere
       ved Besøg i om liggende Distrikt. Under Virksomheden skulde høre Lægegerning,  
       Skolearbejde samt et Landbrug og endvidere Hospital og Poliklinik.

Saavidt det er os muligt at følge Gangen i denne Sags Udvikling, er der fra Regeringen indgaaet en Skrivelse med en Række Spørgsmaal, der først skulde besvares, inden en endelig Afgørelse kunde træffes.

Paa denne Skrivelse har man omgaaende svaret, at man gik ind paa de stillede Betingelser. - Sagen har da i lang Tid beroet hos Regeringen.

I et Brev, der er dateret i Dec., skriver Pastor Thompson: "Jeg er bedrøvet over at maatte meddele, at vi endnu ikke har hørt fra Regeringen angaaende Shellum, og jeg frygter for, at der endnu vil gaa flere Maaneder, inden Svaret kommer. Det gaar langsomt herude, og det nytter ikke at skynde paa nogen.”

I dette Spørgsmaal foreligger der meget værdifulde Udtalelser, som bør naa til Sudan-Vennernes Kundskab.

Shellum vil blive en lukket Plads foreløbig, ligesom Numan var det. Dog androg Dr. Uhrenholt om at faa et lille Spillerum rundt om Byen. Som ovenfor oplyst er der jo ikke stor Sandsynlighed for, at Arbejdet deroppe kan begyndes før i December 1918.

Hvis Shellum aabnes, gaar Dr. Uhrenholt og Hustu derop som Pionerer.

Disse Venner er allerede i Færd med at uddanne sig til Gerningen deroppe. De har faaet en Broder til Kongen i Shellum som Lærer i Kanakuru-Sproget og har læst dette Sprog dagligt en Maanedstid (dateret 2. Dec.). Det er et møjsommeligt Arbejde at pumpe et Sprog ud af et Menneske som mangler enhver Forstaaelse af et Sprogs Bygning.

Hvis Tilladelsen kommer tids nok til, at Begyndelsen i Shellum kan gøres inden Dr. Uhrenholts Hjemrejse i 1918, tager de fat. Det er velgørende at høre, at de først ønsker at sætte sig ordentligt ind i Kanakuru-Sproget, inden Missionsarbejdet begyndes; thi dette er den eneste forsvarlige Fremgangsmaade.

Kommer Tilladelsen til at begynde for sent, er der jo intet andet at gøre end fortsætte i Numan, hvad der allerede er begyndt med Hensyn til den sproglige Udrustning til den nye Mark.

Det synes, som om Kongen i Shellum længes efter Missionærernes Komme; thi han sender stadig Hilsen.

Denne kongelige Venlighed hidrører nok fra Dr. og Fru Uhrenholts Undersøgelsesrejse deroppe i hans Land.

Regeringen har spurgt, hvem der skulde være Pioner deroppe, ud fra den Opfattelse, at ingen bør have en saadan Gerning uden i Forvejen at kende Forholdene.

Regeringsmanden erklærede sig tilfreds med Ordningen.

Derimod var han noget betænkelig ved, at 2 kvindelige Missionærer skulde gaa med derop. - Det er i det hele et brændende Spørgsmaal med Udsendelse af kvindelige Missionærer til Sudan, indtil Forholdene paa mange Maader ændres.

 

 

 

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008-2021