Bredegade set fra Algade. Til venstre ses Slotsgade. Mogens åbnede sin butik på hjørnet ved første baldakin. Billedet er fra 1895; altså 6 år før Mogens åbnede.
Det lå i kortene, at Mogens skulle være købmand, selvom han selv hellere ville have været ude at sejle, som han skrev i sin korte selvbiografi fra 1915. I årene 1896-1899 stod han i således i handelslære i Aalborg og tilbragte sin kommistid dels i Randers, dels i Hjøring.
Tilbage i Aalborg efter endt militærtjeneste år 1900 på Helsingør Militærhospital, lånte Mogens Uhrenolt startkapital, dels af sin far, Jens Peter Uhrenholt (500 kr.), sin kommende svigerfar, Jacob Christensen, Skagen (500 kr.) og kommende svoger Peder Christensen (300 kr.) til at åbne egne købmanadsforening i Aalborgs centrum.
De 1.300 kr. blev brugt til indskud i købmand S. Kjeldsens lokaler på hjørnet af Slotsgade og Bredegade i Aalborg (hvor der i mange år en filial af Nørresundby Bank og i dag, 2021 "Billig Billy"). Lokalerne havde allerede af flere omgange huset købmandsforretning; der dog alle var gået konkurs - blandt andet fordi, kvarteret omkring Vor Frue Kirke ikke var blandt byens pæneste, mest velrenommerede.
Af den reviderede lejekontrakt fra januar 1902 fremgår, at Mogens ud over hjørnebutikken, for den månedlige husleje på ca. 142 kr. (svarende til ca. 10.185 2021-kroner) også fik adgang tl bagbutik, kontor, kælder, to pakhuslofter samt folkeværelse. Derudover gav lejekontrakten ret til adgang til gårdspladsen og afbenyttelse af vandpost og lokummer på omgang med ejendommens øvrige beboere.
Deruover indkøbte Mogens varelager, så han var klar til at tage imod kunder den 8. juni 1901.
Gennem hyppige annoncer i både Aalborg Stiftstidende og Aalborg Amtstidende, såvel som i flere oplandsaviser averterede Mogens Uhrenholt både med tilbud på kolonialvarer til private kunder og større partier frø til landmænd.
Allerede i forretningens første måned var omsætning på 800 kr., og steg hurtigt til 2.500 kr./md. (svarende til 179.500 kr. i 2021).
Alt var godt og den 15. juni 1901 blev Mogens gift med Thellefsine Christensen i Skagen Kirke. Parret boede privat i Danmarksgade 75, st.t.v., et par hundrede meter fra forretningen.
Men i månederne efter brylluppet lod Mogens sig lokke til at spekulere i kaffe; bl.a.:
29. september 1901: Ferd. Fog - 250 sække à 120 kg.
25. oktober 1901: Ferd. Andersen, Kbh. - 250 sække à 120 kg.
25. oktober 1901: Otto Madsen & Co. - 250 sække à 120 kg.
11. november 1901: Ferd. Fog - 125 sække à 120 kg.
9. april 1902: Simon Kelschion & Co. - 250 sække à 120 kg. Ialt 1375 sække à 120 kg.
Fra sin commistid i Hjørring havde han lært om muligheden i at købe og sælge større partier korn og foderstoffer, og lod sig derfor overtale af agenter fra spekulationsfirmaerne i Kjøbenhavn, der besøgte hans forretning for at sælge optioner i kaffe. Mogens, der stod til at blive far for første gang i sommeren 1902, satte sig ind i kaffemarkedet og regnede med stor profit.
På det første parti tjente Mogens Uhrenholt ½ øre pr. kg (60 kr/sæk à 120 kg, svarende til 4.314 kr./sæk i 2021-priser).
Men sådan gik det ikke. Mens Thellefsines graviditet skred frem, faldt pludseligt kaffeprisen på verdensmarkedet. Og samtidig viste det sig, at den kaffe, Mogens havde købt, var af yderst svingende kvalitet.
Mogens kunne derfor hverken afsætte den megen kaffe eller betale sine kreditorer, og måtte den 19. juni 1902, et år og 11 dage efter foretningens åbning, begære sin konkurs til Aalborg Kjøbstads Skifteret:
Konkursen
"Til Aalborg Kjøbstads Skifteret!
Da jeg underskrevne Kjøbmand Mogens M. Uhrenholt af Aalborg, boende Danmarksgade 75 Stuen med Forretningslokale Hjørnet af Bredegade og Slotsgade, tror mig ude af Stand til at fyldestgøre mig Gældsforpligtelser tallader jeg mig herved at anmode den ærede Skifteret om at tage mit Bo under
Concursbehandling. Fortegnelse over mine Aktiver og Passiver samt over mine Kreditorer skal blive udleveret snarest. –
Aalborg den 19 Juni 1902.
Ærbødigst.
M Uhrenholt"
Konkursen syntes uundgåelig. Og i de følgende måneder måtte Mogens sammen med sagfører Laurits Christian Pedersen gennemgå og fremlægge sin sag for skifteretten, mens fordring på fordring indkom fra kreditorerne.
Den 4. august fødte Thellefsine en dødfødt dreng, som blev ført i Vor Frue Sogns kirkebog. To dage senere fremlagde sagfører Laurits Christian Pedersen, på vegne af Mogens, en ineberetning for Skifteretten.
"[...] Fallenten er af velanset og velhavende Bondeslægt og har saaledes fra Barn- og Ungdommen af ikke været vant til at mangle noget i økonomisk Henseenede, uden at han dog derfor er bleven ødsel eller forkælet opdragen.
[...] jeg tror endog at turde sige, at han i Almindelighed var velanskrevet iblandt Collegaer, og man betragtede ham i Almindelighed skikket som en Mand, der nok skulde klare sig og som Fod for Fod ved Flid og Paapassenhed arbejdede sig fremad, og som vanlig ikke forødte noget som helst, men som tværtimod levede meget stille og sparsommeligt med sin Hustru, med hvem han giftede sig i Midten af September 1901. –
Til Husholdningen fik han ogsaa hele Tiden Støtte af forskellig Art fra Hjemmet, der ligger ca. ½ Mil udenfor Aalborg.
[...] Fallenten passede selv - sammen med en lille Lærling og en ung Karl – Forretningen og var i samme fra Morgen til Aften, saa af denne Grund kan sikkert intet bebrejdes ham og selv om hans Fader nu og da maatte laane ham Kontanter, naar det kuet, var Forretningen dog sikkert ved at have overstaaet sin Overgangssygdom og bleven stabil, naar blot Fallenten havde holdt sig til Kolonialforretningen alene og passet den, som han gjorde.
Ung og ikke tilstrækkelig erfaren som han var, kunde han imidlertid ikke modstaa Fristelsen til at forsøge at tjene Penge ogsaa ad anden Vej; nemlig gennem Spekulationer, som senere blev hans Ruin. – Han var – som nævnt – ikke ukendt med Spekulationer fra sin sidste Commisplads og mente ogsaa at have nogen Indsigt deri, og da han saa Gang efter Gang blev animeret af de fra Spekulationsfirmaerne i Kjøbenhavn udsendte Agenter, der pressede paa og stillede ham lyse Udsigter for Øje og Penge at tjene, bukkede han under for Fristelsen, som han dog var af den bestemte Mening nok skulde bringe ham Udbytte, og som han ingensinde havde tænkt sig tilnærmelsesvis skulde bringe ham i den Ulykke, som den senere viste sig at gøre. –
Bredegade, set fra Niels Ebbesensgade 1924 - altså et kvart århundrede efter Mogens gik fallit med sin forretning, der lå på hjørnet med baldakinen.
[...] Da Fallenten var kommen saa langt ud i Kaffespekulationerne, begyndte Priserne pludselig at dale paa en foruroligende Maade og blev ved dermed, og samtidig viste det sig umulig for Fallenten at faa Kaffen realiseret, da han dog derved maaske havde kunnet begrænse sit Tab en Del, og havde det da været et nogenlunde overkommeligt Beløb, havde Fallenten sikkert faaet sin Fader til at træde til og betale samme, men saaledes som Forholdene nu udviklede sig, og Kaffetabet næsten var uberegneligt, vel mellem 10.000 à 15.000 Kr., vilde Faderen forstaaeligt nok ikke have med det at gøre, og Følgen heraf var den, at Fallenten maatte opgive sit Bo til Konkursbehandling.Efter den nu passerede Tvangsrealisation af Konkursboets Lager m.v., vil dette i alt vel indbringe en godt 5.000 Kr., men er Fallentens Kreditorer – bortset fra Kaffespekulationerne – en ca. 14.000 Kr., hvoriblandt Laan af Faderen og af Bekendte og Venner godt en 4.000 Kr., saa Fallenten maa jo sikkert have været insolvent, selv om Kaffespekulationerne ikke vare komne til, men dette er noget som vel næsten altid vil være Tilfældet med en Begynderforretning, hvor Vedkommende ikke har noget nævneværdigt at begynde med men maa laane sig frem straks.
[...] Ved Bedømmelsen heraf maa der fornuftigvis ses hen til, at det sikkert er under ganske extraordinære – for selv mere erfarne ældre Forretningsmænd næppe forudseelige – Forhold at Risicoen er bleven af det Omfang, som den er her. -
Havde den indskrænket sig til et mindre, overskueligt Tab, havde Fallenten sikkert fundet den fornødne Støtte hos sin velstaaende Fader, der efter Fallentens bestemte Mening baade kunde, og vilde have hjulpet ham med Kontanter i saa Maade. –
Jeg har det Indtryk af Fallenten, at han er en i enhver Henseenede fuldtud – ja mere end almindeligt – retskaffen og brav Mand, hvem det gaar meget nær, at have en Kommerce til at bringe saa mange Folk Tab, og jeg tror at turde sige, at han ved denne ulykkelige Spekulationshistorie er bleven ramt af en ganske extraordinær ublid Skæbne. –
Havde han et eneste Øjeblik tænkt sig Muligheden af disse Følger, havde han aldrig indladt sig i Kaffespekulationerne, derom er jeg forvisset. –
Aalborg den 19. August 1902.
Ærbædigst
L. Chr. Pedersen"
Mogens fulgte ikke de mange opslidende møder i skifteretten. Men katastrofen synes at have været total.
Den 11. september 1902 skrev Mogens fader, Jens Peter Uhrenholt til Skifteretten: "Underskrevne Gaardejer J. P. Uhrenholt af Øster Uttrup andrager hermed den ærede Skifteret om Tilladelse til underhaanden at afløbe min Søn Købmand Mogens M. Uhrenholts Konkursbo det til hans private Brug henhørende Møblement som findes anført paa vedlagte Liste, for Vurderingssummen med Tillæg af 10% [...]
Herefter følger over tre sider listen med møbler, blandt andet:
Kr. 25.00 Kr. 40.00 Kr. 1.00
[...] Kr. 35.00 Kr. 24.00 Kr. 15.00 Kr. 10.00 Kr. 8.00 Kr. 7.00 Kr. 6.00 Kr. 4.00 Kr. 8.00
Kr. 5.00 Kr. 12.00 Kr. 7.00 Kr. 16.00 Kr. 15.00 Kr. 2.00 Kr. 2.00 Kr. 1.00 Kr. 2.00
[...] Kr. 4.00 Kr. 2.00 Kr. 2.00 Kr. 1.00 Kr. 2.00
Kr. 326.50
Om Mogens og Thellefsine overhovedet fik indboet, står hen i det uviise. 27 dage senere, den 8. oktober 1902, emmigrerede Mogens og Thellefsine med S/S Oscar II, fra København til New York for at etablere sig i Racine, Wisconsin.
Konkurssagen afsluttedes først næsten 1½ år senere, den 24. marts 1904.
English summary
