På vej mod Afrika 1916, andet brev Nedenstående brev er skrevet om bord på Dampskibet Tarquah; altså inden ankomsten til Nigeria. Brevet er skrevet hjem til vennerne i Dansk Forenet Sudan Mission, som gengav brevet i bladet "Sudan", nr. 1, januar 1917, s8f. Læs også Mogens og Elines brev til Mogens bror og svigerinde.   Paa Dampskibet den 5. September 1916 Fredens og Kærlighedens Hilsen i Jesu Navn! Vi ligger for Anker ud for Forcados. Alle vore Bøger er pakket ned, saa vi har brugt Ventetiden til at skrive Breve. Vi har i det hele haft en god Rejse; der har været to kvindelige og en mandlig Missionær om Bord, alle fra Calabar-Distriktet. Den ene Dame, Miss Peachock, har virket i Afrika i 14 Aar, har været hjemme hvert andet Aar. Underligt har det været at høre hende fortælle om Arbejdet paa deres Mark. Til Tider kunde alt se saa lovende ud, saa igen kunde det se saa umuligt ud, de har haft baade mørke og lyse Tider, men nu efter 70 Aar har de ikke saa faa Menigheder, Skoler, Hospital o.s.v. Korsets Evangelium har sejret. Nu har de flere Indbydelser fra Høvdinger om at komme til dem med Læren, end de kan overkomme. Hun sagde, at Ventetiden var lang, og de blev ofte forsagte, men lige paa en Gang blev der saa mange Døre aabnet, at Arbejdet helt oversteg deres Kræfter. Jeg tænkte: mon det vil gaa os ligesaa? En af deres tidligere Missionærer døde for et Aarstid siden. Mary Slesser hed hun. Der er lige udkommen en Bog om hende. Underfuldt, hvad Herren brugte denne Kvinde til. I 39 Aar fik hun Lov til at virke i de østlige Provinser i Syd-Nigeria trods det, at hun var svag af Helbred. Hun fik Indgang blandt de vildeste Stammer. Hendes Indflydelse var saa stor, at selv nogle af Regeringsmændene skrev til England, at hun var deres Beskytter og havde mere Magt i disse Provinser end noget andet Menneske. Miss Peachock var sammen med hende i 9 Aar; hun siger, at hendes Liv og Gerning afgjorde en Gang for alle i deres Mission Spørgsmaalet, om det var raadeligt at udsende kvindelige Missionærer til Nord-Afrika. I denne Bog beskrives Hedenskabets Grusomheder, som de øvedes den Gang saa vel som i Dag. Hvor vilde jeg ønske, at mange kunde læse den. Ingen vil da vist sige, at de Indfødte er lykkelige nok i deres Tro, nej, denne Bog stadfæster, at kun Kristi Evangelium og Kristi Kærlighed kan gøre lykkelig for Tid og Evighed. De andre to Missionærer virker under et andet Missionsselskab længere mod Nord i Syd-Nigeria. Ogsaa fra deres Mænd har vi hørt om Herrens underfulde Gerninger i deres Midte. En anden Bog, skreven af en Regeringsmands Hustru, efter at hun havde været paa flere forskellige Steder i Nord-Nigeria i flere Aar, har jeg læst med stor Interesse. Over alt, hvad jeg har hørt og læst om Afrika i disse Dage, har det dagligt lydt: kan du tro, skal du se Guds Herlighed. Vi har fra de fleste Kystbyer, vi har standset ved, faaet ikke saa faa sorte om Bord; det er en anden Type end dem, vi har set i U.S.A., ikke saa faa Muhammedanere iblandt dem. Underligt at se dem flokkes sammen 3 Gange om Dagen, to Ansigt [?. red.] og Hænder, bøje sig mod Øst, og dernæst bøje sig mod Jorden og holde Bøn. Hjertet gaar ud til dem alle, at Kristus maa blive deres Del. O ja, jeg føler, at vi trænger til megen Naade, om Kristus skal faa Lov til at raade helt i vort Liv, lad os bede om, at alle, som er knyttet til D.F.S.M. [Dansk Forenet Sudan Mission. red.], maa ledes helt til at ville, hvad Herren vil. Kærlig Hilsen. Eline og Mogens Uhrenholt